Vil du hjælpe Hjerteforeningen med at gøre vores tilbud til hjertebarnsfamilier endnu bedre?
Skrevet tirsdag d. 19. maj 2020
Vi mangler familier, som IKKE er med i Børneklubben til interviewundersøgelse.
I Hjerteforeningen ønsker vi at være en støtte og hjælp for jer som forældre til et barn med en hjertesygdom. Vi har modtaget midler fra Børnehjertefonden til at gennemføre en undersøgelse, hvor vi ønsker at kortlægge de udfordringer og behov, som hjertebarnsfamilier oplever. Resultaterne skal bruges til at videreudvikle vores tilbud til jer og øvrige hjertebarnsfamilier.
Hvad kræver det af dig at bidrage til undersøgelsen?
Du vil blive interviewet af en medarbejder fra Hjerteforeningen. Ønsker I at deltage som par i interviewet, er det også en mulighed.
Interviewet vil vare omkring én time og det vil finde sted i slutningen af maj eller starten af juni – alt efter, hvad der passer dig/jer bedst.
Interviewet kan enten foregå online eller et sted efter dit/jeres ønske – også gerne udendørs.
Hvis du/I er interesseret i at deltage eller blive kontaktet for at høre mere om undersøgelse, så skriv til Anne Sofie Bæk-Sørensen på mail: [email protected]