<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Landsdækkende

Golfarrangement – BØRN HJÆLPER BØRN

Golfarrangement i Hillerød Golfklub – kom og vær med!

ARRANGEMENTET ER FULDT BOOKET!!!

Den 8. juni 2024 spiller juniorspillerne fra flere klubber i Nordsjælland til fordel for hjertebørn og forskning.

Golfarrangementet finder sted i Hillerød Golfklub og starter ved solopgang – og juniorspillerne spiller til solnedgang.

Golfarrangementet fandt også sted i 2023 og var en kæmpe succes, og de seje juniorspillere samlede 207.000 kr. ind til Børnehjertefonden.

Hjerteforeningen vil igen i år gerne invitere hjertebørn og deres familier til en formiddag i Hillerød Golfklub i golfens tegn. Arrangementet starter kl. 9.00 med morgenmad og et indlæg ved hjertelæge Bo Winkel fra Rigshospitalet. Fra kl. 10-12 vil der være underholdning for hjertebørnene og mulighed for at prøve golf af på en stor oppustelig GolfZilla.

Arrangementet slutter for hjertebørn og deres familier kl. 14, men alle er selvfølgelig velkomne til at blive så længe, man har lyst.

Hjerteforeningen tilbyder billetter til Frederiksborg Slot til alle deltagende familier samt overnatning på et hotel i Hillerød til en håndfuld af de familier, som kommer langvejs fra lørdag til søndag. Værelserne vil blive uddelt efter først-til-mølle-princippet.

I kan tilmelde jer ved at sende en mail til seniorprojektleder Rikke Morthorst på [email protected]

 

Program Golfmaraton 8. juni 2024

Kl. 10.00                  Mødetid i Golfklubben. Mødested: Den store grønne dinosaurus Golfzilla. Registrering, udlevering af T-shirts, goodiebags                                        & inddeling i hold.

Kl. 10.30 – 11:15      Introduktion til golf – hvad, hvordan mv. Slå slag med en golfkølle. Spil sjove spil på vores Trackman system.                                                                Foregår på driving-range

Kl. 11.15 – 11.30       Snack pause – Mød Bo Winkel, hjertelæge på Rigshospitalet og initiativtager til Golfmaraton

Kl. 11.30 – 12.00      Slå bolde mod Golfzilla eller putning.

Kl. 12.00 – 12.45      Frokost & underholdning på terrassen med bl.a. Klassens Tykke Dreng og Tobias Floor.

Kl. 12.45 – 13.15        Slå bolde mod Golfzilla eller putning

Kl. 13.15 – 14.00       Guidet tur på golfbanen – kom ud og se hvordan et rigtig golfhul ser ud og se nogle af vores juniorer spille golf.

Kl. 14.00                    Afrunding – I er meget velkomne til at blive hvis I har lyst til mere.

Praktiske oplysninger

Sted
Hillerød Golfklub
Datoer
Lørdag 8. juni 2024 kl. 10:00 - 14:00
Priser
Alle
0 kr.
Kontaktperson
Rikke Morthorst
rikkem@hjerteforeningen.dk