Tak for din interesse i undersøgelsen. Find oplysninger og gode råd til din besvarelse her.

 

Husk. Du kan være med lige meget, om du mærker meget, lidt eller måske slet ikke mærker noget til din hjertesygdom. Det er frivilligt at deltage, så du bestemmer selv om du vil være med.

 

  1. Det tager ca. 30 minutter at svare på spørgsmålene. Det kan dog tage kortere eller længere tid.
  2. Find et roligt sted, hvor du sidder godt, uforstyrret og kan koncentrere sig.
  3. Brug computerskærm til besvarelsen. Det giver den bedste oplevelse.
  4. Åbn spørgeskemaet via dit personlige link i brevet i din e-Boks. Er du under 15 år er brevet til dig i dine forældres e-boks
  5. Bed din mor, far eller anden voksen om at smutte, så du kan svare i ro og fred – men spørg dem gerne om hjælp hvis du går i stå, eller hvis der er noget, som du ikke forstår.
  6. Svar selv på spørgsmålene. Spørgsmålene handler om, hvordan du har det og hvad du synes om nogle forskellige ting – så dine svar er bedre end dine forældres.
  7. Hold en pause, hvis du har lyst. Systemet husker dine svar. Du kan derfor fortsætte, hvor du stoppede, når du er klar til at svare igen. Find dit spørgeskema via linket i dit egen eller dine forældres invitationsbrev i e-Boks.
  8. Dine svar er anonyme. Det betyder at ingen kan se, hvad du har svaret, og at vi ikke bruger dit navn nogen steder.
  9. Vil du være med i konkurrencen om iPads og andre fede præmier? Indtast din mailadresse inden du trykker på “AFSLUT” på sidste side i spørgeskemaet. Er du under 15 år, så hent dine forældre og få dem til at indtaste deres mailadresse. Mailadressen tæller som et lod i konkurrencen.
  10. Tryk på “AFSLUT”, for at indsende besvarelsen.

 

 

Vi passer på dine svar

 

Når du deltager i undersøgelsen, giver du os lov til at få dine svar. Vi passer godt på dine svar og bruger dem kun efter reglerne, som står forklaret i dit invitationsbrev. Dine svar vil være anonyme. Det betyder, at det kun er dem, som arbejder med undersøgelsen, der kan se dine svar, og at vi ikke bruger dit navn nogen steder. Du kan altid ringe til os på 61420167, hvis du alligevel ikke vil være med i undersøgelsen og gerne vil have, at vi sletter dine svar.

 

 

Vi trækker lod om fede præmier

 

Vi trækker lod om iPads og andre fede præmier blandt alle dem, som svarer på deres spørgeskema. Husk at skrive din mailadresse til sidst i spørgeskemaet, så du kan være med i konkurrencen. Er du under 15 år, så hent dine forældre og få en af dem til at skrive deres mailadresse i slutningen af spørgeskemaet, så du kan være med i konkurrencen. De heldige vindere bliver kontaktet på den indtastede mailadresse efter undersøgelsens afslutning.

 

Konkurrencebetingelser

 

**Opdatering. På grund af længere dataindsamlingsperiode end forventet vil vinderne af præmierne blive udtrukket og kontaktet i løbet af februar 2024. Vinderne udtrækkes fortsat tilfældigt blandt alle gennemførte besvarelser, hvor der er anført en mailadresse. Vinderne kontaktes via oplyste mailadresse. Alle mailadresser slettes så snart konkurrencen er afsluttet. **

 

Der trækkes lod om præmier blandt alle deltagere, der har besvaret spørgeskemaet i undersøgelsen ”Familielivet med et hjertebarn”, og som oplyser deres mailadresse i spørgeskemaet. Deltagelse i lodtrækningen sker ved indtastning af sin mailadresse på den sidste side i spørgeskemaet. Hver besvarelse tæller således som et lod i lodtrækningen.

Vinderne af lodtrækningen udtrækkes tilfældigt efter dataindsamlingens afslutning og  får direkte besked . Mailadressen vil kun blive anvendt til dette formål, og videregives dermed ikke. Mailadresserne slettes senest d. 1. februar 2024. Du kan læse mere om Hjerteforeningens persondatapolitik her: https://hjerteforeningen.dk/persondatapolitik/

 

Der trækkes lod om:

  • 4 stk. iPads (10. generation, wi-fi, 64 GB) til en værdi á ca. 3.000 danske kroner
  • 5 stk. gavekort til biografen á 199 danske kroner
  • Derudover 6 stk. Valle- og Spruttebamser

 

Vinderne er selv ansvarlige for indberetning af iPads til SKAT. Læs evt. mere på SKATs hjemmeside: https://skat.dk/data.aspx?oid=2234748

 

 

Gå til spørgeskema

 

Find dit spørgeskema via dit personlige link i invitationsbrevet du selv eller din mor og far har modtaget i e-Boks. Eller gå ind på www.udfyld-skema.dk og tast din personlige kode på 12 cifre fra brevet i e-Boks. Hvis du er under 15 år, er brevet sendt til dine forældre.

 

Du kan svare på spørgsmålene hele oktober måned. Vi skal nok minde dig om, hvornår undersøgelsen slutter, så du stadig kan nå det, hvis du mangler at svare på alle spørgsmålene.

 

 

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

 

Spørg din mor, far eller anden voksen, der er sammen med dig, hvis du oplever problemer eller går i stå – måske kan de hjælpe dig. Du kan også altid ringe til os. Vi sidder klar til at hjælpe dig alle hverdage mellem kl. 9-15 på tlf. 61420167.

 

I spørgeskemaet er der spørgsmål om, hvordan det er at have medfødt hjertesygdom tæt inde på livet. Dette kan måske sætte nogle tanker i gang. Hvis du får brug for at tale med en børnehjertesygeplejerske, en socialrådgiver eller psykolog om hjertesygdommen, er du velkommen til at kontakte Børnehjertelinjen på telefon 70 25 00 00. Det er anonymt og gratis.

 

 

Læs mere