Døden fylder for hjertebørn – men hvordan taler man med sit barn om den?

Af – Isabella Drachmann, Cand.psych

Hjerteforeningen har netop færdiggjort en rapport om livet som hjertebarn. Hjertebørn har ikke selv fået meget taletid i forskningen tidligere, men med denne rapport giver Hjerteforeningen netop et indblik i hjertebørnenes eget syn på de udfordringer, som livet med hjertesygdom giver. Rapporten indeholder interviews med ni hjertebørn i alderen 8-16 år, som fortæller om, hvordan hjertesygdommen fylder og udfordrer i deres liv.

Langt de fleste børn i undersøgelsen nævnte, at frygten for døden fyldte hos dem – i forskelligt omfang. Nogle børn udtrykte en angst for døden, som fyldte rigtig meget, mens andre tænkte på døden, når de var til kontrol eller skulle opereres. Når tanker om døden opstod, gik børnene oftest til deres forældre for at snakke og få trøst.

Børnehjertelinjens psykolog, Tina Månsson Sloth, fortæller, at det kan være meget udfordrende som forælder at tale med sit barn om døden, fordi det er en ulidelig tanke for forælderen selv. Samtidig er det forældrene, som børnene allermest har brug for at tale om døden med. Hun giver derfor 6 gode råd med på vejen, så du kan forberede dig på at tage snakken med dit barn, hvis der bliver brug for det:

1. Du gør ikke frygten større ved at tale om den.

Nogle gange kan man blive bange for, at man gør barnets frygt for døden større ved at tale om den – men det gør du ikke. Ved at tale med dit barn om døden kan du faktisk aflive katastrofetanker i barnet, som hvis de fx overvurderer risikoen for at dø til en kontrol eller operation. Som hjertebarnsforælder kan du også stå i en situation, hvor døden faktisk er en risiko, og her kan du prøve at rumme dit barns frygt og anerkende den ved fx at sige ”Ja, det kan jeg virkelig godt forstå, at du er bange for. Alt taler for, at det kommer du ikke til, men der er selvfølgelig altid en risiko, når man skal opereres. Døden er også noget, vi allesammen skal igennem på et tidspunkt – det er en del af livet. Det er rigtig hårdt for dig, at risikoen er der, og det er også rigtig hårdt for os. Hvad er det, der skræmmer dig ved døden?”. Med sådan en formulering vil du anerkende barnets frygt, almengøre døden uden at lyve for barnet og til sidst åbne op for en samtale med barnet om døden, så barnet ikke skal gå alene med det, de frygter og forestiller sig. Det er selvfølgelig vigtigt, at du finder en måde at tale om døden på, som stemmer overens med din tro og overbevisninger.

2. Tilbyd sprog.

Det kan være svært for børn at fortælle, hvad det egentlig er, de er bange for ved døden. Det kan her være en fordel, hvis du kan tilbyde barnet sprog ved fx at spørge: ”Er du bange for, at det er uhyggeligt, eller at det gør ondt?” eller andre lignende eksempler. På den måde kan barnet blot be- og afkræfte dine ord, og det kan være nemmere at få sat ord på, hvad det er, der skræmmer barnet og tale videre om det.

3. Vis og giv plads til følelser.

Det er en god ide først at tage hånd om dine egne svære følelser, før du tager snakken med dit barn. Det er hårdt for børn, hvis de ser deres forældre bryde helt sammen, så søg gerne støtte først selv. Men det er ikke det samme som, at børn ikke skal se dine følelser. Det er fuldstændig menneskeligt, at du græder under samtalen med dit barn. Det skal der være plads til, og det skal du give dig selv lov til. Du kan i så fald italesætte det overfor dit barn: ”Jeg græder altså ikke, fordi du kommer til at dø. Jeg græder fordi, tanken om at miste dig, skræmmer mig så meget”. Dit barn må gerne vide og se, at du har følelser også.

4. Giv dit barn værktøjer.

Det kan også være en god idé at give dit barn nogle værktøjer, han eller hun kan bruge, når frygten for døden rammer. Her kan det være en god idé først at rose og anerkende barnet for at dele sine tanker og lade det vide, at du kan holde til at høre alle de svære tanker, det måtte have. Derefter kan I lave en plan over ting, som barnet kan gøre, når de svære tanker kommer. Eksempler kunne være at finde en tryg voksen at sige det til, at prøve at berolige sig selv ved at gøre noget, man holder af at gøre eller at tænke på, at det er en tanke, der højst sandsynlig ikke bliver virkelig.

5. Vær utrolig nænsom mod dig selv.

At snakke med dit hjertesyge barn om døden er nok en af de hårdeste snakke, du som forælder nogensinde kommer til at have, og du skal derfor være god mod dig selv. Inden snakken kan du med fordel snakke det igennem med din partner eller venner og få nogle værktøjer, som kan hjælpe dig med at finde en måde, hvorpå du kan snakke om døden med dit barn. Du kan også opsøge hjælp til videre værktøjer, hvis du har brug for det – fx hos Børnehjertelinjen. Hvis du får sagt noget, som du er bange for, at dit barn har misforstået, eller som, du ikke synes, var tydeligt nok, så husk på, at du sagtens kan gå tilbage til dit barn og sige ”Jeg har faktisk tænkt lidt mere over det, du spurgte mig om, og jeg tror, at jeg fik sagt noget forkert/uklart, fordi jeg var så rundt på gulvet, men det var faktisk det her, jeg mente: …”.

6. Søg hjælp hvis der er brug for det.

Til sidst er det vigtigt, at du holder for øje, om det er en frygt, der kommer i perioder, eller om det er en vedvarende dødsangst. En vedvarende dødsangst kan fx forhindre barnet i at gøre de ting, det gerne vil, det kan påvirke barnets humør og energi betydeligt, det kan få barnet til at isolere sig eller give vedvarende fysiske symptomer såsom mavepine, hovedpine osv. I sådanne tilfælde er det ikke en opgave, du skal bære alene som forælder. Her vil det være en god idé at finde professionel hjælp til dit barn. Hvis du er i tvivl, om dette er tilfældet for dit barn, så kan du ringe til Børnehjertelinjen og få hjælp og vejledning mandage fra 9-12 og torsdage fra 13-16 på 70250000.

Rapporten, som kan findes HER, peger på mange andre erfaringer fra livet som hjertebarn. Rapporten fandt fx at det kan være en kunst for hjertebørn at navigere i, hvem, fra omgangskredsen, der skal og bør informeres om hjertesygdommen. Derudover kan operationsar betyde, at hjertebarnet er tvunget til at fortælle andre om hjertesygdommen, da det gør den sværere at skjule. De fleste hjertebørn ser dog arret, som en naturlig del af hvem de er, og som en del af deres identitet. En opsummering af hele rapportens fund kan findes på rapportens side 8. Hjerteforeningen skal bruge undersøgelsen til at videreudvikle initiativer og tilbud på hjertebarnsområdet.