Foredraget “Sund kost”, med diætist Ulla Bahne, blev et stort tilløbsstykke.
“Der var 110 tilmeldte deltagere – ja, faktisk meldte vi om ‘fuldt hus’, og det er vist rekord i vores lokalforening”, fortæller Michael Schmidt Nielsen, formand i Hjerteforeningen i Odsherred, “og det er en rigtig rar fornemmelse når vi rammer ‘bulls eye’, og så mange viser interesse.”
Der var en god stemning, mange fine spørgsmål fra deltagerne – og maden fra Kuberts Fisk var også en succes.
Spis fuldkorn, flere frugter og grønsager og masser af fisk – det var nogen af budskaberne fra Ulla Bahne … så hvad venter vi på?
Har du/I gode ideer til kommende arrangementer, så hører vi meget gerne fra jer. Send os en mail på [email protected] og giv os dine ideer.