<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerteforeningen Odsherred

100 deltagere til møde om atrieflimren

Skrevet torsdag d. 3. april 2025

”Hjerteforeningen Odsherred havde den 2. april besøg af to hjertelæger, Frederik Fussing, introduktionslæge på kardiologisk afdeling på Sjællands Universitetshospital og Nareen Kader, læge og Ph.d.-studerende på Rigshospitalet.

Og det var en mulighed for alle der ville vide mere om dette emne – også selvom de ikke var medlem af Hjerteforeningen”, fortæller Michael Schmidt Nielsen, formand for Hjerteforeningen i Odsherred.

Hjertelægerne tiltrak sig stor opmærksomhed

Der var stor spørgelyst blandt de 100 deltagere der havde fundet vej til Pakhuset i Nykøbing Sj.

Mange var allerede bekendt med diagnosen, men ville gerne vide mere om den nyeste forskning på netop dette område.

Atrieflimren kaldes også forkammerflimren og er en af de hyppigste former for hjerterytmeforstyrrelser.

Normalt er vores puls regelmæssig og styret af elektriske impulser, som udgår fra sinuskurven. Ved atrieflimren opstår de elektriske impulser forskellige steder i forkamrene. Dette medfører uregelmæssig og ofte hurtig puls.

Atrieflimren giver ikke hjertestop, men symptomerne kan være meget ubehagelige, og du kan få alvorlige følgesygdomme uden behandling.

Vil du vide mere?

Gå ind på Hjerteforeningen.dk eller ring på Hjertelinjen 70 25 00 00.