<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Landsdækkende

Stor undersøgelse om ungdomslivet med en hjertesygdom skudt i gang

Skrevet onsdag d. 8. januar 2020

Den 6. januar modtager mere end 2.000 unge hjertepatienter et spørgeskema om, hvordan det er at være ung med en hjertesygdom. Bag undersøgelsen står Hjerteforeningen og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, som håber på så mange deltagere som overhovedet muligt, så undersøgelsen kan bruges til flere indsatser, der kan forbedre de unges hverdag, uddannelsesforløb og kontakt med sundhedsvæsenet. For at gøre det så nemt som muligt at besvare, sendes spørgeskemaet elektronisk via de unges E-boks (hvis de unge er 18-25 år) eller forældrenes E-boks (hvis de unge er 15-18 år). Det er første gang man på nationalt niveau laver en så stor undersøgelse om ungdomslivet med en hjertesygdom. Resultaterne forventes at blive offentliggjort til sommer.