<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Højskole for store og små

Højskolen er desværre aflyst grundet Corona

Højskole for store og små er et weekendophold, hvor hjertebørn, søskende og forældre kan være sammen i sjove, spændende og givende aktiviteter for både krop og sjæl og samtidig møde andre hjertebarnsfamilier. I 2020 finder Højskole for store og små sted fra den 17. – 19. april 2020 på Musholm ved Korsør. Familierne indkvarteres på familieværelser med eget badeværelset. Musholm ligger i meget naturskønne omgivelser, hvor der er også er mulighed for bl.a. at gå en tur til stranden, udendørs leg og boldspil mm.

Som deltager kan du vælge mellem forskellige aktiviteter, der giver mulighed for både at bruge kroppen, slappe af og grine, og der vil være masser af stunder, hvor det vil være muligt at snakke med de andre deltagere eller hygge sig sammen som familie. Størstedelen af aktiviteterne er lagt an på, at børn og forældre deltager og hygger sig sammen.

Det praktiske:

Højskolen afholdes fra den 17. – 19. april 2020 på Musholm, Musholmvej 100, 4220 Korsør.

Tilmeldingsfrist senest mandag den 3. februar 2020. Du tilmelder din familie ved at udfylde det elektroniske skema TRYK HER. Tilmeldingen er åben fra start januar. Tilmeldingen er bindende og foregår efter først til mølle-princippet. Der er plads til ca. 30 familier. Kommer der flere tilmeldinger, end der er plads til, opretter vi en venteliste. Ved tilmeldingen afkrydses hvilke aktiviteter, I ønsker at deltage i.  Efter tilmelding vil I modtage mail med svar på, om I har fået en plads på weekendopholdet.

Igen i år er det gratis at deltage. Opholdet inkluderer mad, overnatning, og undervisning. Transport til og fra Korsør samt drikkevarer til maden er for egen regning.

Der vil være indkvartering i familieværelser med to, fire eller seks senge. Linnedpakke inkl. håndklæde kan lejes for 99 kr. per person. Såfremt I ønsker at leje linned på stedet, registreres dette ved tilmelding og afregnes direkte med stedet. Der er et begrænset antal weekendsenge og høje stole til små børn til rådighed på stedet, så medbring så vidt muligt gerne det selv. Børn med særlige behov for hjælp eller støtte kan medbringe egen handicaphjælper. På Musholm er der gjort en dyd ud af, at alle med et handikap kan være aktivt med i fællesskabet omkring de enkelte aktiviteter, og det er derfor ikke noget problem at komme rundt med en kørestol på området.

For yderligere oplysninger kontakt projektleder i Hjerteforeningen Rikke Morthorst på mail: [email protected] eller på tlf. 33 66 99 42

Program for weekenden kan ses her: Program Højskole for Store og Små_2020