<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Landsdækkende

Golfarrangement – BØRN HJÆLPER BØRN

Skrevet tirsdag d. 2. april 2024

Golfarrangement i Hillerød Golfklub – kom og vær med!

ARRANGEMENTET ER FULDT BOOKET!!!

Den 8. juni 2024 spiller juniorspillerne fra flere klubber i Nordsjælland til fordel for hjertebørn og forskning.

Golfarrangementet finder sted i Hillerød Golfklub og starter ved solopgang – og juniorspillerne spiller til solnedgang.

Golfarrangementet fandt også sted i 2023 og var en kæmpe succes, og de seje juniorspillere samlede 207.000 kr. ind til Børnehjertefonden.

Hjerteforeningen vil igen i år gerne invitere hjertebørn og deres familier til en formiddag i Hillerød Golfklub i golfens tegn. Arrangementet starter kl. 9.00 med morgenmad og et indlæg ved hjertelæge Bo Winkel fra Rigshospitalet. Fra kl. 10-12 vil der være underholdning for hjertebørnene og mulighed for at prøve golf af på en stor oppustelig GolfZilla.

Arrangementet slutter for hjertebørn og deres familier kl. 14.00, men alle er selvfølgelig velkomne til at blive så længe, man har lyst.

Hjerteforeningen tilbyder billetter til Frederiksborg Slot til alle deltagende familier samt overnatning på et hotel i Hillerød til en håndfuld af de familier, som kommer langvejs fra lørdag til søndag. Værelserne vil blive uddelt efter først-til-mølle-princippet.

I kan tilmelde jer ved at sende en mail til seniorprojektleder Rikke Morthorst på [email protected]