<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Landsdækkende

Frivillige børnepassere til Højskole for store og små søges

Skrevet tirsdag d. 2. april 2019

Har du tid og lyst til at passe en gruppe skønne hjertebørn og deres søskende i alderen 0-5 år på Hjerteforeningens weekendophold ’Højskole for store og små’ sammen med andre frivillige børnepassere, så er det nu, du skal slå til.

 

Lørdag den 18. maj fra kl. 13-16 mangler vi en gruppe frivillige børnepassere, som kunne tænke sig at passe en gruppe skønne og dejlige børn, mens deres forældre er til workshop. Arrangementet finder sted på Musholm i Korsør i meget smukke omgivelser. Der er et legerum fyldt med legetøj, og der er også mulighed for at gå en tur til stranden og kaste sten i vandet eller bygge sandslotte.

 

Hvis du har lyst til at være med, så kontakt gerne projektleder i Hjerteforeningen Rikke Morthorst på mail [email protected] eller på tlf. 33669942.

 

Du vil få dækket alle dine transportomkostninger, så du ikke har udgifter forbundet med at være med. Kl. 16 ankommer Riders with Heart, som er en motorcykelklub, der gerne vil gøre noget godt for hjertebørnene, så de kommer forbi på deres store og flotte motorcykler og tilbyder alle børnene en tur. Du vil helt sikkert også kunne få en tur, hvis du har lyst.

 

Jeg håber du har tid og lyst til at være med lørdag den 18. maj fra kl. 13-16. Bare til information, så vil der blive indhentet børneattester på alle vores frivillige børnepassere.

 

Jeg glæder mig til at høre fra jer.

 

Med venlig hilsen

Rikke Morthorst