<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Syd

Skærup Zoo 6.4.24

Skærup-Zoo-6.4.2024

Kom med til en skøn dag blandt alverdens dyr – SKÆRUP ZOO – meget mere end en samling dyr

I 1993 købte Jens Jørgen og Karina Schou gården Kobbelvang, og i 1998 begyndte de første spadestik til Skærup Mini Zoo, som åbnede i juni 2001. I årenes løb kom der flere og flere sjældne og eksotiske dyr til, og i 2007 ændredes navnet til Skærup Zoo.

Den zoologiske have er bygget op omkring den gamle bondegård og består i dag af mange forskellige dyreanlæg og dejlige naturområder. Det er stadig Jens Jørgen og Karina Schou, der driver parken 100 % privat sammen med én af deres tre sønner, Jonas. Familien gør alt med hjertet og brænder for at bevare den specielle stemning i en mindre zoo.

Skærup Zoo er ikke bare en samling dyr. Vi er med til at sikre bevarelse af truede dyrearter og formidle viden om og forståelse for naturen og de dyr, alle medarbejderne i Skærup Zoo brænder for. Vi gør meget ud af at fortælle om dyrene i børnehøjde, og parken er et ideelt udflugtsmål for hele familien.

EN OPLEVELSE MED dyrene i fokus

Når man holder dyr i fangenskab, påtager man sig et stort ansvar for deres trivsel og velfærd. Derfor passes dyrene i Skærup af fagfolk. Uddannede dyrepassere og personale, som har mange års erfaring med håndtering og pasning af vilde og eksotiske dyr, står for de mange daglige opgaver hos alle vores dyr.

I Skærup Zoo holder vi arter fra mange afkroge af dyreriget, derfor skal vi også tage mange forskellige hensyn hvad angår foder, anlægsindretning og aktivering af dyrene. En opgave som vi tager lige alvorligt, uanset om det drejer sig om mus, aber eller jaguarer.

Vi arbejder konstant på at opdatere og udvide dyrenes anlæg, for eksempel blev jaguaranlægget udvidet i 2019, hvilket giver nye muligheder for aktivering og fodringsmetoder for jaguarerne Carlos og Caro.

TILMELD HER!!!!

Praktiske oplysninger

Sted
Skærup Zoo
Søndermarksvej 102
7080 Børkop
Priser
50 kr pr deltager over 2 år
0 kr.
Kontaktperson
Laura
61 30 52 87