<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Syd

Netværksweekend for Hjerte-Teenagere i Fredericia

Så er det tid til en brag af en Teenagerweekend for Hjertebørn! 

Denne weekend er arrangeret for de større hjertebørn i alderen 13-19 år, for at kunne netværke, have det sjovt, hygge, få en god oplevelse og bare være sammen med andre, som kan genkende nogle af de problemstillinger/spørgsmål, de måske kan ligge inde med og som andre uden hjerteproblemer ikke vil kunne snakke med om!

Vi skal være på Trelde Næs Camping ved Fredericia og der er plads til max 20 unge.
Man kan enten selv vælge at aflevere den unge ved campingpladsen eller vi kan samle op i vores private biler ved Fredericia station, såfremt I giver tilladelse til vi må befordre dem i egne biler.
Da det er samme weekend som der bliver afholdt søskendeweekend, vil der være mulighed for at de unge kan tage toget både fra Aalborg og fra København (med opsamling i Roskilde, Ringsted, Odense, Aarhus og Skanderborg) og følges med de voksne og søskende der kommer derfra. De præcise tider kommer efterfølgende!

Transporten er dog for egen regning!

Der vil være 4-6 voksne tilstede hele weekenden!

Vi skal bo i hytter med plads til max 5 pers. Der er 4 hytter til de unge (deles til ren pige og ren drenge hytter) og 1 hytte til de voksne. Vi har et stort festtelt til rådighed hele weekenden, hvor vi spiser alle måltider og hvor vi er sammen til fælleshygge om aftenen m.m.
Husk at medbringe sengelinned, badetøj, 2 håndklæder, toiletsager og tøj efter vejret. Lidt sportstøj kunne også være en fordel! (Linnedpakke kan evt. tilkøbes for 95kr.)

Pris for deltagelse af weekenden er: 250kr inkl. alle måltider, en bluse og alt til hygge undervejs!

Foreløbigt program med ca. tider:
Fredag:
ankomst 17.00-17.15 enten banegården eller campingpladsen
Vi samles og introducerer os alle for hinanden
18.30-19.30 Aftensmad
19.30-23.00 Fælleshygge herefter godnat
Lørdag:
morgenmad 8.30-9.30
9.30-12.00 Hygge/fri leg/swimmingpool (hvis tilladelse til badning)
12.00-13.00 frokost
13.00-15.00 fælles aktivitet / Teambuilding
15.00-15.30 pause
15.30-17.00 fælles aktivitet /Teambuilding
17.00-18.00 pause evt. en tur i pool
18.00 – 20.00 fælles aftensmad hvor vi alle hjælper med at lave maden
20.00 – 23.00 fælles hygge herefter godnat
Søndag:
Morgenmad 8.00-9.00
9.00-10.00 rydde hytte og rengøring af hytte
10.00-11.00 fælles aktivitet
11.30-12.00 vi siger farvel og tak / afhentning på campingpladsen /afgang til banegården.

Ved tilmelding er det vigtigt vi får mailadr. til en kontaktforældre, da vi i starten af august sender mail rundt til dem der får plads, i tilfælde af mange tilmeldinger!

Ved spørgsmål kontakt enten Maria 21709654 / [email protected] eller Tina 51344336 / [email protected] – disse telefonnumre er også kontaktbare under selv weekenden, hvis der skulle opstå behov!

Vi glæder os til en sjov weekend!
De bedste hilsner Bente, Helle, Anne-Kathrine, Arne, Maria og Tina

TILMELD HER!

 

 

 

Praktiske oplysninger

Sted
Fredericia
Priser
250
250 kr kr.
Kontaktperson
Maria og Tina
bkformand-syd@hjerteforening.dk