Tak til to stærke kræfter
Skrevet torsdag d. 14. marts 2024
På årets generalforsamling sagde vi tak til to stærke kræfter i bestyrelsen.
Bendi Nilsson
Bendi trådte ind i Hjerteforeningens lokalbestyrelse i 2018, og blev valgt til formand i 2020. Bendi har med sin energi og positive livssyn været et rigtig godt tiltag for Hjerteforeningen i Odsherred.
Hun sagde: ”Det kan godt være at jeg er formand, men det her er et fælles projekt, så lad os komme i gang.” Bendi har haft et stort engagement i arbejdet både som bestyrelsesmedlem men også som formand. Været med til at få gang i hjertemotion i Odsherred igen, hvor hun har fungeret som tovholder og selv været en trofast hjertemotionist.
Bendi har også arbejdet for, at fremme hovedforeningens værdier og kanaliseret dem ud i lokalforeningens regi. Hun er meget empatisk og vellidt. Tak for et rigtigt godt samarbejde – hos dig gik man aldrig forgæves.
Arne Østergaard
Arne trådte ind i bestyrelsen i 2021. Har lagt et stor engagement i bestyrelsen. Har været forgangsmand for at fremme arbejdet med hjertebørn samt etablering at en mentorordning for børn/unge.
Arne har i samarbejde med Diabetesforeningen i Odsherred fået etableret fælles gåture i Odsherred kommune, som er blevet meget populære og med stort fremmøde.
Arne er en ukuelig slider og lægger mange kræfter i det han gør – altid gode synspunkter og god at samarbejde med. Tak for din måde at være på og tak til Norma din søde kone for altid at stille op til ”frivillighedens tørn”.
Tina Køhler Jakobsen, bestyrelsesmedlem