<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerteforeningen Odsherred

Succes med årets Internationale Hjertedag

Skrevet torsdag d. 16. november 2023

Hygge med snak og underholdning Kaffe og te, med Hjertesund kage Gå-Bingo med flotte sponsor præmier Flot glaskunst fra Gelleri MOMA

Den 29. september mødte 30 deltagere op til årets Internationale Hjertedag i haven hos Peter og Marianne Ankarfeldt og glasgalleriet MOMA. Temaet var LIVSKVALITET, og vi fejrede livet med hygge, sang og musik, kreativitet og hygge med kaffe og kage – og derefter Gå-Bingo.

Peter underholdte med sang og musik. Sange som alle kunne synge med på lige fra Anne Linnets ”Tusinde stykker” – ”Kald det kærlighed” med Lars Lilholt og John Mogensens ”Så længe jeg lever” til sange af ældre dato så som ”Her i vores hus er glæde”. Marianne supplerede Peter imellem sangene, og fortalte om hendes glasarbejde – hvordan hun havde fået interessen og hvordan glas er at arbejde med. Imens nød vi andre kaffe og hjemmebagt hjertesund kage.

Vejret var fint

Vi sad i telt, selvom vejret var fint. Peter og Marianne har en fantastisk have og her ligger også Mariannes lille glasgalleri ’MOMA’ med de smukkeste glasting. Her var de fleste et smut forbi, det kunne man simpelthen ikke lade være med – og der blev også handlet.

Efter at have bevæget stemmebåndet var det tid til at bevæge benene til en gang ”Gå-Bingo”. Alle deltagerne fik udleveret en bingoplade, hvorefter vi gik ud i det smukke landskab i Nakke – en tur på cirka 2,5 kilometer – så alle kunne være med. Her skulle der findes symboler, som var hængt op på ruten, og som matchede de seks symboler man havde på sin bingoplade.

Mange var heldige og vandt fine sponsorgaver

Tusind tak til sponsorerne for de meget fine gaver:

Sidesporet – MOMA glas – Bog & Ide – Sillehoved’s dameafdeling – Tøjekspertens herreafdeling – Expert – Sommerland Sjælland – Fodterapeut Kanstrup.

Efter præmieoverrækkelsen var der friske sandwich og Peter gav en masse ”ekstranumre”, så der var virkelig skruet op for hyggen og rigtig mange tilkendegav, at de havde haft en rigtig dejlig dag.