<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerteforeningen Odsherred

Godt Nytår 2024

Skrevet søndag d. 7. januar 2024

En dejlig start på et nyt år.

Søndag, den 7. januar 2024, havde vi “Nytårskur”, og den startede med en dejlig tur igennem Grønnehaveskoven, som i dagens anledning var pyntet i hvidt, og med enkelte solstråler.

Cirka 40 medlemmer havde trodset vinterkuldens temperaturer, iført sig varmt tøj og et par terrængående støvler – og så nød vi alle ”Nytårsmarchen” rundt på Hjertestien.

Herefter vendte vi tilbage til roklubbens skønne klublokale på havnen i Nykøbing Sjælland, og så skålede vi i champagne, fik et stykke kransekage og endnu en god snak.

Tak for året 2023 der er gået og velkommen til 2024 som kun lige er startet.

Følger du os også på Facebook – ellers kig efter “Hjerteforeningen Odsherred”.