<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Nord

En forårsdag i skoven 2026

FÅRUP Sommerland inviterer Hjerteforeningen Børneklubben til ”En forårsdag i skoven” søndag den 29. marts 2026

Arrangementet finder sted dagen før den officielle åbning. FÅRUP ønsker med dagen at tilbyde Hjerteforeningen Børneklubbens medlemmer en sjov og bekymringsfri dag, samtidig med at de får mulighed for at træne deres nye Fårup-kollegaer, inden sæsonen for alvor går i gang. Dagen er også en træningsdag for Fårup-ansatte, hvor de beder om forståelse for eventuel ventetid i parken og på forhånd tak for hjælpen.

Fakta om dagen
• Parken er den 29. marts åben fra kl. 11.00 – 16.00
• Parken er kun åben for inviterede organisationer
• Størstedelen af parkens attraktioner holder åbent
• Et udvalg af restauranter, kiosker og souvenirbutikker holder ligeledes åbent
• Ønsker I at spise på et bestemt tidspunkt, kan I booke bord i Restaurant Loen eller på Hotel Fårup, via vores hjemmeside eller i vores app, når vi kommer lidt tættere på. Book bord her: https://www.faarupsommerland.dk/planlaeg/mad-drikke/book-bord

Billetter:
Entréen er gratis for vores medlemmer. FÅRUP pointerer, at billetterne, vi tilbyder til denne dag, er tiltænkt hjertebørn sammen med deres familie – ikke andre. Det er kun muligt at komme ind, hvis man har denne særlige entrébillet. Ligeledes kan billetten ikke benyttes ved en senere anledning. Alle billetter sendes pr. mail til jer senest i uge 14. (OBS! Børn 0-2 år kræver ingen billet). Fårup har givet 400 billetter til Børneklubben Region Nord, der gives efter “først til mølle”. Tilmeldingen lukker, når billetterne er givet ud eller sidste tilmeldingsdag den 25. februar.

TILMELDING HER

Børneklubben Region Nord står klar i parken ved den nye indgang med Hjerteforening labels til vores medlemmer, således I får mulighed for at hilse på Børneklubbens medlemmer i løbet af dagen. Ligeledes deler vi en forfriskning ud, der kan nydes i løbet af dagen, der er sponsoreret af MENY i Sæby.

Kontakt til arrangementet: Joan Farum Kjærgaard [email protected], mobil: 20192425.

Vi glæder os til at se jer alle i Fårup Sommerland

Bedste hilsner Bestyrelsen i Region Nord

Fårup tilbyder overnatning på Skovbrynet
Det vil være muligt at overnatte fra lørdag den 28. til søndag den 29. marts. Det er kun muligt at overnatte, hvis man har billet til arrangementet ”En forårsdag i skoven”.
Herunder et overblik over fra priserne for overnatning:
Hytter fra 899 kr. for op til 5 personer.
Glampingtelt for op til 4 personer fra 1.199 kr. eller for op til 6 personer fra 1.299 kr.
For at booke overnatning skal den enkelte familie selv kontakte Fårup Overnatning på tlf.: 9673 9207.

Praktiske oplysninger

Sted
Fårup Sommerland
Datoer
Søndag 29. marts 2026 kl. 11:00 - 16:00