<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Midt

Camping- og netværksweekend 12. – 14. juni 2026

Kære alle.

Vi er nu klar til at modtage tilmeldinger til årets camping- og netværksweekend, der igen i år afholdes hos https://seacamp.dk/

Målgruppe (ca. 40 deltagere i alt):

– familier med hjertesyge børn/unge samt søskende bosiddende i Region Midt, da de donerede midler er er søgt til regionen. Medlemmer bosiddende i andre regioner må dog gerne tilmelde sig, og så ser vi på, om der er plads. Ved tildeling af plads kigger vi bl.a. på børnenes alder, så vi sikrer os, at både børn og voksne har mulighed for at netværke.

Formål og forventninger til deltagerne:

– at børn, unge og voksne har en hyggelig weekend, med fælles måltider og aktiviteter.

– vi forventer, at man er indstillet på, at weekenden er i fællesskabets tegn, og at man bliver på campingpladsen hele weekenden sammen med de andre deltagere. Dvs. at man deltager i alle måltider, i de fælles aktiviteter og ønsker at mødes og netværke med andre familier – naturligvis i et omfang der passer med den enkelte families situation. OBS: der er ikke fokus på at snakke sygdom, med mindre man gerne vil, men på at snakke om ”alt mellem himmel og jord” og ikke mindst, at både børn, unge og voksne har mulighed for at netværke 😊

Tilmelding:

Bemærk, at der ikke er tale om først-til-mølle, men at vi i stedet fordeler pladserne ud fra følgende:

  • har man deltaget før og hvor mange gange?
  • børnenes aldersfordeling
  • antal børn og voksne i de tilmeldte familier. Vi ønsker så vidt muligt at fylde hytterne.

Praktisk info:

Vi har reserveret 8 hytter med plads og udstyr til 4 personer og 2 standpladser til egen vogn/eget telt.

Ankomst fredag 12/6 kl. 16.00-17.30 og afrejse søndag 14/6 kl. 8.00-10.00 (hytter), 8.00-12.00 (egen vogn/eget telt):

  • Familier, der medbringer vogn/telt:
    • tjekker ind i receptionen fredag ml. kl. 16.00 og 17.30. Vær søde at komme hen i fællesteltet umiddelbart bagefter, så vi ved, I er kommet. Hvis I af en eller anden årsag er forsinket, SKAL I ringe til receptionen (86 82 28 24) inden kl. 18.00.
    • tjekker ud i receptionen søndag senest kl. 11.00
  • Familier, der skal bo i hytte:
    • tjekker ind hos os i fællesteltet fredag ml. kl. 16.00 og 17.30.
    • tjekker ud i receptionen søndag senest kl.10.00
    • rydder op og gør rent i egen hytte inden afrejse. Personalet i receptionen tjekker dette, og såfremt rengøringen ikke er tilstrækkelig, får man efterfølgende tilsendt en regning på slutrengøring.
    • skal medbringe opvaskemiddel, viskestykker, sengelinned, håndklæder og håndsæbe
    • der er plads og udstyr til 4 personer i hytterne. Der kan dog laves særaftale, hvis man har 3 eller 4 børn. Man skal dog selv medbringe luftmadras, dyne, pude og service mv.
    • bemærk at der i nogle hytter kun er koldt vand og intet bad, mens der i andre er varmt vand og bad. Alle hytter har køleskab, service, dyner/puder, senge (til 4 personer) samt toilet.

Måltider, drikkevarer mv.:

  • Fælles måltider og netværk/samvær foregår i aflukket ”festtelt” med borde/bænke.
  • Fredag aften: udvalget sørger for tændt grill, salat og brød, og familierne medbringer selv kød, drikkevarer og andet relevant til eget forbrug.
  • Der er fælles morgenmad lørdag og søndag (franskbrød, rugbrød, smør, ost mv.). Udvalget sørger for kaffe og the, familierne medbringer øvrig mad og drikke til eget forbrug
  • Fælles frokost lørdag i festteltet (madpandekager med tilbehør).
  • Aftensmad lørdag aften: vi får besøg af en pølsevogn, der medbringer forskellige lækkerier. Dertil sørger udvalget for salat.
  • Til alle måltider bedes man selv medbringe service (bestik, tallerkner, glas mv.) samt drikkevarer. Bor man i hytte, må man naturligvis gerne medbringe service fra denne.
  • Familier, som bor i hytte, vil blive bedt om at lave kaffe enten lørdag eller søndag morgen.
  • Der er en lille kiosk på campingpladsen og en Coop 365 ca. 300 meter fra pladsen.

Samvær, netværk og aktiviteter:

  • Vi medbringer diverse krea-ting og brætspil, som vil være til rådighed i teltet fredag og lørdag. OBS vi opfordrer til at hver familie medbringer et par spil/brætspil og også meget gerne lidt krea-ting.
  • Derudover er der gode muligheder for samvær på pladsen (legeplads, badesø og minigolf). Vi medbringer diverse udendørsspil.
  • Det kan være, der arrangeres et lille stjerneløb – dette er endnu ikke fastlagt.

Tilmelding og betaling:

  • Tilmelding skal ske senest fredag 22. maj til [email protected] med angivelse af husstandens medlemsnummer, navn på alle deltagere samt børnenes alder.
  • Bemærk at man kun kan tilmelde egne børn i alderen 0-17 og det antal voksne, der svarer til medlemskabet (1 eller 2 voksne) og kun voksne i husstanden. Unge fra 18 år skal selv tilmelde sig med eget medlemsnummer uanset bopæl.
  • Medlemsnummer kan ses på onlinefaktura eller oplyses på 70 25 00 00.
  • Betaling: umiddelbart efter tilmeldingsfristens udløb får familierne besked om, hvorvidt man har fået tildelt plads på turen samt besked om betalingsfrist. Betalingsfristen er kort (ca. 5 dage) og denne skal overholdes, ellers går pladsen til en anden. Betaling betragtes som bindende tilmelding og refunderes ikke ved afbud.

Deltagerbetaling:

  • Familier i egen vogn/eget telt:
    • Børn i alderen 0-2 år: 125 kr. pr. barn
    • Børn i alderen 3-17 år: 150 kr. pr. barn
    • Unge fra 18 år og voksne: 175 kr. pr. person
  • Familier i hytte:
    • Børn i alderen 0-2 år: 150 kr. pr. barn
    • Børn i alderen 3-17 år: 175 kr. pr. barn
    • Unge fra 18 år og voksne: 200 kr. pr. ung/voksen

Program mv. sendes til de deltagende familier.

Mange hilsner bestyrelsen i Region Midt

Praktiske oplysninger

Sted
Silkeborg Sø Camping, Århusvej 51, 8600 Silkeborg
Datoer
Fredag 12. juni 2026 kl. 16:00 - Søndag 14. juni 2026 kl. 10:00
Priser
Se priser i teksten ovenfor
0 kr.
Kontaktperson
Rikke Frost
bkformand-midt@hjerteforening.dk