<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Midt

Camping i fællesskabets tegn – Region Midt

Kære medlemmer i Hjerteforeningen, Børneklubben, Region Midt

Vi er nu klar til at åbne for tilmelding til årets familie-campingtur, og programmet er stort set færdigt. OBS: nedenstående er med forbehold for ændringer.

Som udgangspunkt er turen primært for familier bosiddende i Region Midt, da vi har fået en flot donation fra en loge, hvor tilskuddet er øremærket Børneklubben Region Midt. Medlemmer i andre regioner må dog rigtig gerne tilmelde sig, og så ser vi på, om der er plads. Vi kigger også på børnenes alder i fordelingen af familier, så både børn og voksne har mulighed for at netværke.

Bemærk, at der ikke er tale om først-til-mølle, men at vi dels kigger på, om man har deltaget før, og dels på antal børn og voksne v. de tillmeldte familier samt ikke mindst børnenes alder. Vi ønsker så vidt muligt at fylde hytterne (4-5 personer pr. hytte).

Turen går igen i år til Silkeborg Sø Camping & Feriehuse, læs evt. om pladsen her https://seacamp.dk/

Praktisk info:

Ankomst fredag 9/6 kl. 15.00-17.30 og afrejse søndag 12/6 kl. 8.00-10.00:

  • Familierne tjekker ind i receptionen fredag mellem kl. 15.00 og 17.30. Her tjekker I også ud søndag senest kl. 10.00. Vær søde at komme hen i fællesteltet umiddelbart bagefter, så vi ved, I er kommet.
  • Den enkelte familie gør rent i egen hytte inden afrejse, og personalet i receptionen tjekker dette. Såfremt rengøringen ikke er tilstrækkelig, får man efterfølgende tilsendt en regning på ny rengøring.
  • Der er plads og udstyr til 4 personer i hytterne. Der kan dog laves særaftale, hvis man ønsker at tilmelde 3 eller 4 børn. Man skal dog selv medbringe luftmadras, dyne, pude, service mv. Bemærk at der i nogle hytter kun er koldt vand, mens der i andre er varmt vand. Alle hytter har køleskab, service mv. samt toilet.
  • Der er plads til i alt ca 50 tilmeldte.

Måltider, drikkevarer mv.:

  • Fælles måltider og netværk/samvær foregår i aflukket ”festtelt” med borde/bænke. Til måltider bedes man selv medbringe service (bestik, tallerkner, glas mv.) og drikkevarer.
  • Fredag aften: udvalget sørger for tændt grill, salat og brød, og familierne medbringer selv kød, drikkevarer og andet relevant til eget forbrug.
  • Der er fælles morgenmad lørdag og søndag – denne vil være forholdsvis simpel.
  • Fælles frokost lørdag i festteltet – også denne vil være simpel (rugbrød, franskbrød og pålæg).
  • Aftensmad lørdag aften: udvalget bestiller buffet fra cateringsfirma.
  • Familierne skal selv medbringe drikkevarer til alle måltider samt øvrigt forbrug.
  • Der er en lille kiosk på campingpladsen.
  • OBS der er fokus på affaldssortering, hvilket betyder, at der skal sorteres i mange fragmenter, bl.a. madaffald for sig.
  • Man skal selv medbringe klude, viskestykker, opvaskemiddel, sengelinned mv.

Samvær, netværk aktiviteter:

  • Hvis vejret tillader det, vil der i løbet af fredag og/eller lørdag være mulig for at prøve SUP på søen v. campingpladsen. I denne forbindelse skal vi nævne, at man så vidt muligt selv skal medbringe våddragt og redningsvest, men at vi har ganske få af disse til udlån. Derudover skal der deltage mindst 1 voksen fra den pågældende familie, da vi ikke har livreddere med på turen. Vi gør opmærksom på, at Hjerteforeningen ikke er ansvarlig for aktiviteten, og at det i tilfælde af skade/ulykke er familiens egen ulykkesforsikring, der dækker. Det er således på eget ansvar at deltage i denne aktivitet. Til aktiviteten vil én fra udvalget være tovholder, da det er pågældendes sup-boards. Da vi sandsynligvis bliver mange i weekenden, er det vigtigt, at man ikke tager på lange ture på søen, men at man bliver i umiddelbar nærhed af badebroen.
  • Giv-liv: hjerteredderkursus 30 min: der vil fredag og/eller lørdag være mulighed for at tage dette kursus. Kurset er for både børn og voksne – intruktøren vurderer aldersgrænsen.
  • Derudover er der gode muligheder for samvær på pladsen. Vi medbringer diverse udendørsspil, og I opfordres til at tage brætspil, kortspil med.

Tilmelding mv.:

  • Tilmelding skal ske senest 1. maj kl. 12.00 på tilmeldingslink nederst. Bemærk at man kun kan tilmelde egne børn og det antal voksne, der svarer til medlemskabet (1 eller 2 voksne) og kun voksne i husstanden. Unge fra 18 år og andre medlemmer skal selv tilmelde sig med eget medlemsnummer.
  • Medlemsnummer kan ses på onlinefaktura, bag på bladet eller oplyses på 70 25 00 00.
  • Betaling: umiddelbart efter tilmeldingsfristens udløb får familierne besked om, hvorvidt der er plads på turen samt besked om betalingsfrist. Betalingsfristen er kort (ca. 5 dage) og skal overholdes, ellers går pladsen til en anden. Betaling betragtes som bindende tilmelding.
  • Ved fordeling i hytter kigger vi på antal familiemedlemmer, så vi så vidt muligt fylder hytterne op. Der er således ikke tale om først-til-mølle, men et samlet kig på bopæl, alder og antal tilmeldte.
  • Pris i hytte:
    • Voksne: 150 kr. pr. person
    • Børn 4-17 år: 150 kr. pr. person
    • Børn: 0-3 år 100 kr. pr. person
  • Pris i eget telt/egen campingvogn
    • Voksen: 100 kr. pr. person
    • Børn 4-17 år: 100 kr. pr. person
    • Børn 0-3 år: 50 kr. pr. person.

Program og praktiske oplysninger sendes til deltagerne i løbet af maj måned.

Praktiske oplysninger

Sted
Silkeborg Sø Camping, Aarhusvej 51, 8600 Silkeborg
Priser
Fra 4-99 år i hytte
150 kr.
0-3 årige i hytte
100 kr.
Fra 4-99 år egen vogn/telt
100 kr.
0-3 årige egen vogn/telt
50 kr.