Cathrine fik en blodprop midt i dansktimen

Jeg hedder Cathrine Villaume og bor i Skagen. Jeg er 17 år gammel og blev hjertetransplanteret for snart 4 måneder siden.

Mit forløb starter den 20. oktober 2009 klokken 08:30. På det tidspunkt sad jeg midt i en dansktime på mit gymnasium og fik det rigtig dårligt. Jeg havde fået en mindre blodprop i hjernen. Jeg blev indlagt på Frederikshavn sygehus. Her blev jeg scannet og fik for første gang at vide, at jeg havde dilateret kardiomyopati – for stort hjerte. Efter to dage på Frederikshavn  sygehus blev jeg sendt videre til hjertemedicinsk afdeling på Aalborg Sygehus. Her håbede man på, at mit hjerte kunne behandles medicinsk. Det gik ikke, og jeg blev, den 18. november, overflyttet til Skejby sygehus for at få fortaget forundersøgelserne til en hjertetransplantation.

På det tidspunkt havde jeg det rigtig skidt, både fysisk og psykisk. Fysisk havde jeg kvalme, opkastninger, åndedrætsbesvær og en enorm træthed.
Psykisk havde jeg mistet al energi og havde ikke overskud til noget som helst. De første dage på Skejby fik jeg det for første gang i lang tid bedre. Jeg blev sat på en anden slags medicin, og det hjalp. Jeg fik noget af min energi tilbage, og opkastninger og åndedrætsbesvær forsvandt. Medicinen hjalp mig cirka en uge. Før jeg vidste af det, lå jeg på intensivafdelingen og følte mig mere syg end jeg nogensinde havde forestillet mig, at man kunne blive. Jeg kom på urgent-listen til hjertetransplantation og fik at vide, at hvis der ikke kom et  hjerte til mig inden for samme uge, så skulle jeg have indopereret en hjertepumpe. Hjertepumpen Heart Mate skulle hjælpe mit syge hjerte med at pumpe, indtil der kom et donorhjerte til mig.

Den 27. november kunne jeg ikke vente længere. Jeg blev koblet på hjerte-lunge- maskine til dagen efter, hvor jeg fik indopereret min hjertepumpe.
Den første tid med pumpen var svær. Jeg havde, efter jeg blev syg, tabt mig 10 kg og døjede meget med smagsforstyrrelser en hel måned efter min operation. Desuden havde jeg efter at have været sengeliggende så længe, mistet alle former for energi og muskler.

Med hjælp fra personalet på Skejbys hjerteafdeling B2 kom jeg langsomt men sikkert på benene igen – i mere end én forstand. Det var en næsten surrealistisk oplevelse at mærke, at jeg, med hjælp fra min pumpe, pludselig havde det godt igen. Jeg kunne spise, som jeg plejede, træne i maskiner med fysioterapeuten, og jeg fik min energi tilbage. Jeg blev hurtigt tryg ved min pumpe, så i marts 2010 blev jeg udskrevet, så jeg kunne komme hjem for at vente. Vente på en opringning fra Skejby om, at der var et donorhjerte til mig. Ventetiden og uvisheden er selvfølgelig hård, men dét at jeg kunne vente hjemme, gjorde det meget nemmere.

I april 2010 blev jeg indkaldt til transplantation. Efter 4 måneder med pumpen, følte jeg mig så klar, som jeg kunne blive, da jeg blev kørt til operationsstuen.

Min operation gik som planlagt, og jeg kunne tage hjem fra Sygehuset 14 dage senere – uden hjertepumpe, men med mit ny hjerte. Det var stort.
Mens jeg har været indlagt på B2 på Skejby, har jeg været heldig at have kontakt til andre unge hjertepatienter. Unge, som enten ventede på at blive hjertetransplanteret som jeg selv eller allerede var blevet transplanteret. Det er blevet til mange gode snakke om hvordan det er at være ung og blive hjertesyg. De fleste af mine unge ”hjerte-kolleger” fra B2 er, som jeg selv hjemme igen, men vi har stadig kontakt til hinanden, nu over sms eller Facebook.

Jeg er nu, efter næsten et år med sygdom meget tæt på, igen klar til at starte på mit gymnasium. Jeg glæder mig til at starte på en ny dagligdag.

Mange sensommer- hilsner fra
Cathrine Villaume.

(Red.: Cathrines historie modtaget i august)