<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerte- og Lungetransplantationsklubben

Juleudgaven af Nova Vita er ude nu

Skrevet søndag d. 11. december 2022

Kære medlemmer! 

 ”Så mange blomster er visnet bort,
Og sket er meget som måtte ske.
Vi vandrer ind i et julekort
Som mørke spor i den hvide sne.” 

Med dette vers slutter Halfdan Rasmussen digtet den 1.december i hans julekalender for voksne. 

Jeg vil indrømme at der ikke ligefrem er sne udenfor mit vindue, men ellers synes jeg ordene tegner sådan et smukt og passende billede for denne tid. 

Går man en tur ud i haven nu, kan man se alle de visne blomstrer hvis pragt man ellers har glædet sig over i sommerens løb. Nogle står endda pakket ind for at modstå vinteren lidt bedre. Hvis de kunne gemme sig under en lille dyne af fin hvid sne, ville det nok vække glæde, ikke mindst hos børnene som vi så gerne betænker i denne tid på året. 

At vandre ind i et julekort er nok lidt svært hvis man tager det bogstaveligt, men julestemningen kan vi da vandre ind i. Det var i hvert fald ikke svært at blive grebet af hyggelig julestemning på vores tur til Krusmølle julemarked den sidste weekend i november. I kan læse lidt om turen længere inde i bladet. 

I kan også læse beretningen om en meget spændende konference i Stockholm hvor patienten stod i fokus, om afholdelsen af årets organdonationsdag og meget mere. 

Vi kan se tilbage på et år hvor vi igen har kunne være aktive med klubben. Det har vi i bestyrelsen været meget glade for og vi vil gerne sige tak for den opbakning og interesse vi møder hos alle vore medlemmer. Vi glæder os allerede til de arrangementer som vi kan opleve sammen i det nye år og er meget lydhøre hvis i ligger inde med input eller forslag som i gerne vil dele med os. 

Til sidst vil jeg gerne på vegne af bestyrelsen ønske jer alle en rigtig glædelig jul og alt det bedste for det nye år! 

                                                                                                             Kathleen