<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerte- og Lungetransplantationsklubben

Afholdelse af årsmøde 2021?

Skrevet tirsdag d. 4. maj 2021

Kære medlemmer

Coronaen er langsomt ved at lette sit tag i befolkningen, og de fleste transplanterede er vaccinerede.

Det forestående årsmøde plejer vi at glæde os til allerede fra nu af, og normalt ville vi være i fuld sving med at lægge den sidste hånd på planlægningen af generalforsamling, foredragsholdere og selve årsmødet. Men….I år har vi brugt meget tid på at forsøge at gennemskue fremtiden og overveje om vi skal afholde årsmødet som vi plejer, lave et reduceret tilbud eller helt aflyse (igen!).

Vores største bekymring er, hvis Statsministeren, Sundhedsstyrelsen og Hjerteforeningen ikke kan se nogle vægtige grunde til at aflyse, men at I medlemmer kan se en masse grunde til at takke nej og blive hjemme.

Så vi vil gerne høre jeres mening inden at vi knokler videre og risikerer at tabe en masse penge på for mange bookede værelser og foredragsholdere, der må aflyses. Jeres svar betyder ikke, at I er tilmeldt eller ikke kan ændre mening, men det giver os et overblik at planlægge ud fra.

Vi har lavet denne doodle, https://doodle.com/poll/rahpnnhhybug9ghs, som I kan svare via eller I kan sende jeres svar til os på vores mail [email protected]

Spørgsmål:
– Jeg deltager gerne i årsmødet afholdt over 2 dage, som vi plejer.
– Jeg deltager helst i årsmødet afholdt i reduceret form over 1 dag.
– Jeg deltager uanset om det er 1-2 dage.
– Jeg er bekymret for at deltage.
– Jeg deltager ikke.

Årsmøde og generalforsamling er sat til weekenden d. 18-19 september på Hotel Randers med egenbetaling på 700 kr. (+ broafgift over Storebælt) /750 (uden broafgift over Storebælt). Vi kan ikke sige så meget om indholdet endnu, da vi ikke har turde arrangere foredragsholdere og risikere tab.
1 indslag ligger dog fast – Generalforsamlingen, og så har vi lovning på at Hans Eiskjær stadig vil deltage.

Vi håber på, at I vil hjælpe os ved at besvare ovenstående, så vi ved fælles hjælp finder frem til den løsning flest er trygge ved.

De bedste hilsner
Bestyrelsen