Hjerteforeningen er en privat organisation, der finansieres af indsamlede midler, donationer, arv og kontingenter fra medlemmerne.
Hjerteforeningen arbejder for et hjertesundt liv for alle og støtter hjertepatienter og pårørende gennem forebyggelse, patientstøtte og forskning i hjerte-karsygdomme.
Hjerteforeningens medlemmer i Rebild kommune udgør en lokalforening, og til at varetage medlemmernes interesser, vælger medlemmerne ved en generalforsamling en bestyrelse.
Bestyrelsen for Hjerteforeningen Rebild tilbyder lokalt hjertemotion, hjertestier, arrangerede ture på stierne, foredrag mm.
Vi støtter op om Hjerteforeningens landsdækkende kampagner med lokale aktiviteter
Du kan se vore aktiviteter og nyheder ved at klikke i kalenderen i højre side.
Vi har altid brug for frivillige, og har du lyst til at være frivillig i Hjerteforeningen, så kontakt gerne en af os i bestyrelsen, som også kan fortælle mere om, hvad det vil sige at være frivillig i Hjerteforeningen.
Som frivillig får du oplevelser og glæde ved at løse opgaver i fællesskab
Har du gode ideer til aktiviteter, arrangementer eller andet, hører vi meget gerne fra dig.
Ønsker du at kontakte os, kan du i menuen øverst til højre under ”Kontakt” finde telefonnummer eller mailadresse på den person i bestyrelsen, du ønsker kontakt med.
Med hjertehilsen
Hjerteforeningen Rebild