Det kan også ske for mig og dig…
Livet er uforudsigeligt – og tak for det. Men pludselig kan vi eller én af vore kære blive ramt af en frygtelig sygdom, der ikke kun rammer vor krop, men værre rammer vort hoved så som f.eks. demens. HVORDAN ER VI SÅ STILLET?
Tirsdag den 17. februar klokken 19.00 sætter vi fokus på situationen i mødelokale i Strøby Idrætscenter. Hvordan sikrer man sig og hinanden?
Advokat Finn Rasmussen kommer og fortæller om fremtidsfuldmagt, pårørendefuldmagt samt testamente – og hvad med den digitale arv?
Efter oplægget afvikler vi den årlige generalforsamling. Deltagelse er gratis, men hvis man vil have del i serveringen efter oplægget (kaffe/te med tilbehør), må man tilmelde sig til Erik Pedersen på 30.91.15.06 eller mail til: [email protected] senest fredag den 13. februar.
Bestyrelsen søger et par personer til at supplere den nuværende bestyrelse
Vi er desværre lige i underkanten af, hvad vi ønsker, for at kunne iværksætte de aktiviteter, som vi meget gerne så sat i værk.
Vi afvikler normalt 4-5 årlige samt hyggelige og konstruktive aftenmøder, hvor planlægning af vore aktiviteter finder sted. I én for de fleste travl hverdag indpasser vi naturligvis møder og aktiviteter efter hver vores kalender samt kompetencer.
Kunne du være interesseret i (og vil afsætte lidt fritid til) at være med til at yde en indsats for hjertesagen i Stevns Kommune, hører vi meget gerne fra dig – mød f.eks. meget gerne op på den kommende generalforsamling, eller kontakt lokalforeningens formand, Preben Hansen på telefon 41273537 eller mail til [email protected]
Vinder
Som det har kunnet læses på vor hjemmeside, blev Marine fra Rødvig den heldige vinder af nytårsmarchens hovedgevinst. Tak til vore sponsorer, tak til vore hjælpere og tak til alle de 566 deltagere, der trodsede vejret og igen var med til ”at skrive Hjerteforeningen Stevns ind på Danmarks-kortet”.
Hjerteliv
Vi er blevet opmærksomme på, at det måske ikke er alle Hjerteforeningens medlemmer, som modtager de 3 årlige udgaver af ”Hjerteliv”. Skulle du være én af dem, som ikke modtager bladet enten i trykt form med posten eller i elektronisk form, kan man kontakte medlemsservice på 7025 0000.
Hjertebøger som lydbøger
Hjerteforeningens Hjertebøger er blevet indtalt som lydbøger og ligger nu frit tilgængelige dér, hvor du plejer at lytte til lydbøger og podcasts – fx Spotify, Spreaker m.fl. De er indtalt af Hjerteforeningens ambassadør Stine Stengade, udgivet i samarbejde med Serious Lydbøger og finansieret af Sundhedsministeriets Aktivitetspulje.
Dit medlemskab
Se her, hvad du får i tillæg ved at være medlem af Hjerteforeningen: Bliv medlem (overblik) – Hjerteforeningen
Hjerteforeningen har i øvrigt indgået flere partnerskaber – senest indgået aftale for foreningens medlemmer med Garmin
På trods af det for tiden lidt besværlige vejr ønsker jeg alle en god weekend
Hjerteforeningen Stevns
Preben Hansen, formand.