<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Nyhedsbrev, april 2025

Der er et yndigt land,
det står med brede bøge

//: nær salten østerstrand; ://
det bugter sig i bakke, dal,
det hedder gamle Danmark,
//: og det er Frejas sal. ://

 

Disse skønne oplevelser kan man få netop nu! Vejret kan vi ikke spå om, men det er nu, foråret kan nydes i de danske skove.

 

Og forår i luften er også lig med MOTIONSBINGO i Gjorslev Bøgeskov.

 

Så er Hjerteforeningen Stevns klar til at afvikle den årlige forårsbingo, der i år finder sted søndag den 4. maj. Det er som sædvanlig gratis at deltage i gåturen på den til dagen udlagte rute på 4-5 km, men vil man deltage i dagens bingospil med mulighed for at vinde én af de mange fine præmier, sælges bingokort til kr. 10 stykket. Man må da meget gerne medbringe eget skriveredskab.

 

Hvis man vil deltage i gåturen, møder man bare op ved Bøgeskov Havn, hvor ruten vil starte. Start er tidligst klokken 10.00 og senest klokken 11.00, og man kan gå i sit eget tempo turen igennem. Turen er for hele familien – også hunden.

 

Gang er en motionsform, som vi alle kan deltage i. På ruten er man væk fra trafikstøj og anden larm – her vil kun være lidt fuglefløjt, og så vil der under løvet være masser af forårsblomster i skovbunden. Krop og sjæl vil nyde godt af en eventuel deltagelse.

 

Preben Hansen, formand.