<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerteforeningen Holstebro

NATURTRÆNING hver mandag – godt for den fysiske og mentale sundhed

Skrevet søndag d. 2. august 2020

Der er 2 tidspunkter om mandagen man kan vælge mellem, når man vil deltage i Naturtræning, nemlig kl. 12.45 til 13.45 eller 17.00 – 18.00

Naturtræning beskrives her af fysioterapeut Kenneth Juul Laugesen, som også varetager træningen for Hjerteforeningens medlemmer i skoven.

Naturtræning Holstebro er motion, så alle kan være med. Det primære er gåture i skoven (Vestre Plantage), hvor der i løbet af gåturen er aktive pauser, som træner styrke, kondition og balance.

Inspirationen til gåturene er fundet blandet andet ved at læse Professor indenfor motion og sundhed, Bente Klarlunds bog “Gå-bogen – Gå, så går det nok”.
Bogen understreger, at blot det at gå ture har utrolig mange sundhedsfremmende fordele, både for den fysiske og mentale sundhed.

Nye deltagerere kan have tvivl, om han/hun kan følge med, men indtil videre har jeg kunnet tilpasse træning og gåture, så alle deltagere har fået noget ud af det.
Yngste deltager er 24 år og ældste 74 år, så det er ikke alderen, der skal sætte en stopper for at komme i gang  🙂

Til min store glæde oplever jeg meget snak og latter, når vi går og træner i naturen, som jeg personligt ikke ser på samme måde, når jeg træner med folk indendørs. Det sociale element i gåturene kan nogle gange være drivkraften for at komme afsted, og det er i mine øjne ligeså vigtigt, som den fysiske aktivitet.

Du kan selvfølgelig altid prøve en tur i skoven på et af holdene, inden du bestemmer dig.

Se mere om Naturtræning og de øvrige hold her: https://www.facebook.com/Naturtr%C3%A6ning-Holstebro-103482468082486/

 

Tilmelding eller spørgsmål kan ske på tlf. 2894-7419 eller på mail: [email protected]

Pris: 56 kr. pr. gang. Træningen afregnes med Fysioterapien Færch Huset.

Naturtræningen følger selvfølgelig alle de officielle gældende hygiejne- og afstandskrav fra både Sundhedsmyndighederne, såvel som fra Hjerteforeningen.

Naturtræning Holstebro er en del af Fysioterapien FærchHuset.