<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerteforeningen Holstebro

Forårstur på Hjertestien i Råsted

Skrevet onsdag d. 27. marts 2019

Onsdag den 27. marts startede dagen med grå himmel og let fugt i luften, men på trods af det lidt grå vejr mødte 36 mennesker op til gåtur på Hjertestien omkring Idom/Råsted golfklub. Aktivitetsfrivillige Viktor Nielsen gik i spidsen for turen og Lone Degn Olesen, samt Per Rysgaard var med på gåturen som repræsentanter for lokalafdelingen. Himlen blev lysere og fugten i luften forsvandt efterhånden, som gåturen skred frem og vejret var rigtig lyst og indbydende, da deltagerne kom tilbage til Golfcafeen.
I golfcafeen var bordene dækket og en dejlig varme slog os i møde sammen med duften af første ret, som var aspargessuppe.
Før vi gik i gang med frokosten orienterede formand Anita Zacho om lokalafdelingen, om kommende arrangementer og om temamøderne/rådgivningen i Holstebro.
Alle deltagerne fik udleveret foldere om lokalafdelingen, om sund kost og om hjertemotion.
Efter suppen blev der serveret en lækker tallerken med bl.a. fiskefilet og kylling (se menu på billederne).
Køkkenet i Golfcafeen havde som vanligt lavet en flot, lækker og sund hjerterigtig frkost til os alle.
Under frokosten gik snakken på tværs af alle bordene og der var en hyggelig stemning.
Efter maden fortalte Aktivitetsfrivillige Viktor Nielsen om “Giv liv kurser”, som han bl.a. selv tager ud og underviser i. Viktor er uddannet “Giv liv” Instruktør gennem Hjerteforeningen.
De gratis kurser af 30 min. varighed kan bestilles på Hjerteforeningen på tlf. 70250000 – man skal blot selv samle minimum 5 og max. 15 personer, så kommer instruktøren på besøg med sit kursus.
Vores næste arrangement på en af kommunens hjertestier er mandag den 6. maj 2019 kl. 17.00 på hjertestien i Storådalen. Selve gåturen er gratis og man kan efterfølgende købe hjerterigtig aftenbuffet for kr. 75,00 excl. drikkevarer. Det er nødvendigt med tilmelding til aftenbuffet af hensyn til køkkenet. Flere informationer om dette arrangement kan findes her på siden under punktet “Kalender ” i menuen øverst til højre.