Smuk fejring af vintersolhverv i Gybels Plantage med 400 deltagere
Skrevet lørdag d. 23. december 2023


Vi går mod lysere tider, og det fejrede Hjerteforeningen Sæby sammen med naturvejleder Bo Storm fra Frederikshavn Kommune i går d. 22. december til vintersolhverv i Gybels Plantage

Godt 400 mennesker mødte op, og med fakler, som Junior Rangers solgte, lavede de tilsammen den smukkeste lyshale rundt om søen, for at slutte af ved bålhytten, hvor bestyrelsen serverede lun juledrik, sponsoreret af Vinspecialisten i Sæby.
Forinden bød formand for Hjerteforeningen, Tove Hanghøj velkommen og Bo Storm fortalte om historien bag om hvorfor og hvordan vores vintersolhvervs fejring er blevet til.
Borgmester Birgit Hansen ønskede alle en glædelig jul og et godt Købstadsjubilæum i Sæby i 2024.
Hele bestyrelsen ønsker alle en rigtig glædelig jul og godt nytår
Håber vi ses til nytårsmarch d. 1. Januar kl. 13.30