<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerteforeningen Roskilde

Mænds Sundhedsuge 2026

Skrevet mandag d. 4. maj 2026

Hjerteforeningen Roskilde inviterer i samarbejde med Roskilde Kommune til Mænds Sundhedsuge

Når man har fået en hjertesygdom, føler man sig ofte alene i verden med de tanker, følelser og tiltag, det nye liv fører med sig. For livet har taget en drejning, når man skal til at leve med hjertesygdom.

Kvinder og mænd er forskellige når det gælder reaktioner på de advarselslamper der blinker, når noget med hjertet er under optræk. Mænd ignorerer ofte symptomerne for længe, får ikke talt med kvinden i hans liv, eller lægen for så vidt. Han har ofte heller ikke et netværk, hvor man drøfter symptomer og følelser. Sundhed er måske noget andet for ham end det de fleste forbinder med sund livsstil.

Mænds sundhed i uge 24
I år går Hjerteforeningen Roskilde ALL IN og sætter særligt fokus på fællesskaber og deres betydning for sundhed. Forskning og erfaring viser tydeligt, at det at være en del af et fællesskab har stor betydning for både mental og fysisk sundhed. Men man kan også komme langt med selv at tage roret for sin egen livsstil, hvis man har det bedre på den måde.

I løbet af uge 24 præsenterer Hjerteforeningen Roskilde dig for:

  • Træningstilbud i fitnesscentrene Go2fitness, hvor du kvit og frit kan prøve centrets faciliteter.
  • Hvis du er til cykling, vil der være Bike-træning med instruktør i Go2fitness onsdag og lørdag, ligesom der er styrketræning med instruktør samme sted mandag og torsdag.
    Her har man mulighed for at være alene i fællesskabet.
  • Hos Fysio Danmark kan du mandag komme til sundhedsforedrag med ølsmagning. Hvem sagde øl ikke kan være sundt?
  • Er du mere til en gåtur, vil der være to muligheder med en gåvært fra Hjerteforeningen Roskilde i ugens løb. Her vil du samtidig få kultur og historie fra området. En tur i Gadstrup eller en gåtur omkring havnen i Roskilde.
  • Torsdag har du mulighed for en særlig oplevelse med foredrag af Svend Aage Madsen som foredragsholder om mænds sundhed.Svend har brugt sit arbejdsliv på at forske i Mænds sundhed og oprettet ’Forum for mænds sundhed’, hvor han har været formand til for ganske nyligt, hvor pensionen har sat ind. Dog stadig med tid til, at give os et spændende foredrag med på vejen:

    Argumenter for mænd – fra rigtige mænd til mangfoldig maskulinitet
    Foredraget vil finde sted i Himmelev Sognegård, hvor vi forventer at få et par hyggelige og spændende timer. Her er kvinderne også meget velkomne.

Hjerteforeningen Roskilde ønsker i løbet af uge 24 at få de mænd, der deltager i sundhedsugen til at pege på aktiviteter, som giver mening i forhold til styrket sundhed via fællesskaber.

Måske skal Hjerteforeningen Roskilde have et cykelhold for mænd, måske er det noget helt andet.
Vi ser frem til jeres deltagelse

Kom og deltag.