<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Hjerteforeningen Roskilde

“Gå lidt længere” fra Roskilde Havn

Den 30/3 holder Finn Buhl igen en lidt længere gåtur i Hjerteforenings regi: Temaet er igen: ”Gå lidt længere”!

Vi mødes på P-pladsen ved Roskilde Havn kl. 10.00 (Vi samles nede bagerst på P-pladsen).

Vi går fra havnen op af Kirkebakken, gennem Sankt Hans til Sankt Hans have, videre gennem Sankt Hans og ud til en lille sti, som går ind over markerne til Boserup Skov. I Boserup Skov følger vi vejen ud til ”Langskoven”, går gennem den og videre tilbage til Kællingehaven – ender igen i Roskilde Havn.

Turen tager i moderat tempo ca. 2 timer – måske lidt mere.

Vi holder de pauser undervejs, som – I som deltagere – synes I har brug for: Husk! – Vi vandrer for jeres skyld, og det skal være sjov og hyggeligt at vandre.

Turen ledes af Finn Buhl, som selv er hjertepatient ( arterie flimmer ), og Finn går ikke stærkt, men gerne ”lidt længere”.

HUSK:

  • Ifør dig gode vandresko eller støvler
  • Tag én eller to vandrestokke med: Én vandrestok aflaster 10-12%. To vandrestokke aflaster ca. 25%. Det er værd at erindre sig.
  • Husk også lidt at spise undervejs: Frugt – chokolade o. lign. Men husk især noget at drikke.

Alle er velkommen – også selvom du ikke er hjertepatient eller er medlem er hjerteforeningen.

Turen er gratis og kræver ingen tilmelding – du møder bare op.

Vi glæder os til at se dig.

Praktiske oplysninger

Sted
Mødested: P-pladsen ved Roskilde havn (Vi samles nede bagerst på P-pladsen)
Kontaktperson
Finn Buhl
roskilde@hjerteforening.dk
2336 1211