<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerteforeningen Ishøj/Vallensbæk

Foredrag om sygdomme i hjertet

Skrevet mandag d. 28. august 2023

Hjerteforeningen Ishøj/Vallensbæk inviterer til foredrag om sygdomme i hjertet ved læge Hashmat Sayed Z. Bahrami. Hashmat er uddannet læge fra Københavns Universitet. Han forsker i hjertesygdomme og er lige nu i gang med en ph.d.-afhandling forankret i Hjerteafdelingen på Hvidovre hospital og Steno Diabetes Center Copenhagen.

Foredraget vil omhandle iskæmisk hjertesygdom (åreforkalkning og blodpropper i hjertet) og hjertesvigt. Hvad er iskæmisk hjertesygdom? Og hjertesvigt? Hvordan opstår det? Kan man forebygge det? Og hvordan behandler man det?

Foredraget finder sted onsdag den 6. september 2023 kl. 19.00-21.00 i Kultur- og Borgerhuse, lokale “Havet”, Vallensbæk Stationstorvet 100, 2665 Vallensbæk strand.

Arrangementet er gratis og alle er meget velkomne.

Tilmeld dig gerne ved at sende os en mail på [email protected] og gerne senest den 4. september.

På hjerteligt gensyn

Bestyrelsen Hjerteforeningen Ishøj/Vallensbæk