<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerteforeningen Holstebro

Hvilken fantastisk start på Hjertecafeen!

Skrevet torsdag d. 21. november 2024

Vi kunne ikke have ønsket os en bedre start! Omkring 50 deltagere lagde vejen forbi, og caféen summede af snak, latter og hygge. Stemningen var helt i top, og det virkede til, at alle gik hjem med en positiv oplevelse i bagagen.

Som prikken over i’et var P4 Midt Vest med os for at sende live! Vores egen Jesper delte sine tanker om Hjertecafeens betydning, og Bente fra Vinderup rørte os alle med sine erfaringer som pårørende.

En kæmpe tak til alle jer, der deltog, og til P4 Midt Vest for at være med til at sætte fokus på det vigtige arbejde.

Vi glæder os allerede til næste gang og håber at se endnu flere af jer der! ❤️

Hold øje med hjemmesiden for datoen for næste Hjertecafe.