Foredrag: Den korteste vej til et langt liv
Skrevet lørdag d. 26. september 2026
Hjerteforeningen Furesø er vært ved et foredrag med forsker Bo Falck Hansen
Tid: 26/10 2026 kl. 17:00-19:00
Sted: Teatersalen i Stien, Bifrostvej 1, 3520 Farum
Baseret på flere hundrede videnskabelige artikler konkluderer ph.d. i muskelbiologi og forsker Bo Falck Hansen, at motion (næst efter rygestop) er den enkeltfaktor, hvor vi kan gøre allermest for vores sundhed. I de fleste tilfælde er motion faktisk vigtigere end, hvad der star på badevægten, og hvor meget vi spiser! Det er, fordi tilstrækkelig motion kan begrænse (eller helt fjerne!) de skadelige effekter af overvægt, dårlig søvn, stress, dårlig kost, for meget alkohol og ikke mindst for meget stilsiddende arbejde.
Ved foredraget vil du blive udstyret med helt konkrete anvisninger til, hvad du skal gøre, og hvor lidt du kan slippe afsted med! Et af hovedbudskaberne er, at vi skal stoppe med at tælle kalorier og starte med at tælle motion. Det er vigtigere at være stærk og i god form end at tænke for meget over, hvad du vejer. En vigtig anden pointe er at det aldrig er for sent at starte, heller ikke hvis du er i elendig form!
Vi vil også komme ind på simple tests man kan lave for at bedømme sin form, styrke og balance. På den måde vil det være muligt at bedømme tingenes tilstand – men også at vurdere om man bliver bedre af træningen!
Ved foredraget vil der blive mulighed for at få testet sin håndgrebsstyrke, samt at lave forskellige balance tests.
Bo Falck Hansen, Ph.d. og forsker på Novo
Forfatter til bogen ’Den korteste vej til et langt liv’