Hjertedag 27.05.26 med Kurt Petersen
Forårets sidste Hjertecafé blev afholdt den 27/5. Her var det Kurt Petersen fra Sorø, der leverede et særdeles fængslende foredrag under temaet fra ”Indsat til Ansat”, som handler om nogle af de aktiviteter, der gøres i High Five, som har til formål at assistere landets private og offentlige virksomheder med at etablere job eller uddannelsespladser til unge, der er i fare for marginalisering på grund af kriminalitet.
På en ligefrem og meget beskrivende måde redegjorde han for det arbejde, som organisationen gør for at få kriminelle ud i job efter udstået straf.

