<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerteforeningen Ringsted

Hjertecafé med musik den 29. april

Skrevet mandag d. 6. april 2026

Efter en vel overstået påske har Hjerteforeningen i april måned Gå Med ture fra Bølllingsvej den 12/4 og 26/4. – Vel mødt!

Hjertecaféen onsdag, den 29. april byder på musikalsk indslag fra kl. 14.00 – 16.00 med Henning Sørensen.

En eftermiddag med musik, minder og feststemning. Henning er klar til at levere en musikalsk oplevelse, som spænder over flere årtier og genrer med danske og internationale hits samt en god omgang fællessang.

 

 

Billetsalg til sommerudflugt

Forud for hjertecaféen den 29. april er der forsalg af billetter til den årlige sommerudflugt den 18. juni, som går til Strandlyst i Nab ved Fåborg Fjord og spisning i Skudehavnen ved Svendborgsund. – Mød derfor i god tid, da der udleveres kø-nummer fra kl. 13.00. – Omtale af turen fremgår af den tidligere udleveret folder, som du kan se på linket her.