<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerteforeningen Ringsted

Hjertecafé den 29. oktober

Skrevet tirsdag d. 7. oktober 2025

Hjertecafé den 29/10 kl. 14 – 16 på Hyldegården ”Om livet ved Kriminalpolitiet”

Jørgen Petersen vil i sit foredrag komme vidt omkring i sit liv ved kriminalpolitiet, som er bedre end en krimi.

Først kommer Jørgen Petersen ind på lidt om sin opvækst, derefter om 38 år i politiet, som startede i Københavns ordenspoliti på det ydre Nørrebro, en kort tid i paskontrollen i Rødbyhavn, derefter i PET og Kriminalpolitiet i Slagelse.

Han blev så hentet ind på Politiskolen som lærer, og efter få år blev han afdelingsleder for Kriminalpolitiets uddannelse og Juristernes efteruddannelse. Han opbyggede flere nye kurser, bl.a. som leder af bodyguarduddannelsen.

Korte udstationeringer i Næstved, Slagelse og Haderslev.

Jørgen Petersens mål var egentlig at blive overbetjent, som fulderiggerne på Nørrebro altid ville tale med, men han endte som kriminalinspektør og stationsleder.

 

Hjertecaféen den 26/11 vil igen i år være med hygge og bankospil, som har været en succes de foregående år.

Husk i øvrigt vores Gå Med ture på følgende søndage, 12/10, 26/10, 9/11 og 23/11, som udover god motion og samvær også fører gode samtaler med sig.

Glæd jer til det der er nært forestående og den kommende sæson, hvor vi allerede er langt i planerne.