I Hjerteforeningen i Randers formidler vi Hjerteforeningens budskaber om forebyggelse, oplyser om hjertesygdom og støtter patienter og pårørende. Vi arrangerer f.eks. foredrag og motionsaktiviteter.
Vi bakker op om Hjerteforeningens landsdækkende kampagner med lokale aktiviteter. Politisk er vi også på banen ved at tage væsentlige emner på sundhedsområdet op til debat lokalt.
Hjerteforeningen dækker hele Randers Kommune.
Hjertestier
Vi har i samarbejde med Randers Kommune oprettet tre hjertestier:
- Fladbrostien, en godt 5 km lang sti gennem Dyrehaven (2 km) og over golfbanen (godt 3 km). Stien forløber i et meget kuperet terræn og kræver en god kondition.
- Gudenåstien, en knap 6 km lang sti gennem Gudenåparken og videre ad digerne ud til motorvejsbroen, herfra tilbage via Hornbæk Engvej og Gudenåparken. Turen kan afkortes til kun at gå gennem Gudenåparken (godt 3 km).
- Langåstien. http://hflocal.wpengine.com/hjertestier/rute/hjertestien-ved-langaa-soeen/
Brochurer med kort over ruterne kan fås ved henvendelse til bl.a. Randers Kommune, Biblioteket og Turistkontoret eller vores bestyrelse.
Frivillig?
Har du lyst til at være frivillig i Hjerteforeningen, så kontakt en fra bestyrelsen, som også kan fortælle mere om arbejdet i Hjerteforeningen.
Som frivillig får du oplevelser og glæde ved at løse opgaver i et fællesskab, tilfredsstillelsen ved at gøre en indsats og personlige kvalifikationer gennem kurser, foredrag og lærerige oplevelser.
Du kan altid sige nej til opgaver, som du ikke har lyst eller kvalifikationer til at påtage dig.
Har du gode idéer til arrangementer eller andet, hører vi også gerne fra dig.