<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerteforeningen Lejre

”360 graders” samtale med coach Niels Boye

Skrevet fredag d. 6. oktober 2023

Her kommer et tilbud om en ”360 graders” samtale med coach Niels Boye. Tilbuddet er i første omgang målrettet personer, som har tilknytning til arbejdsmarkedet.

Der er mulighed for en personlig samtale om alle de svære ting, som kan være en følge af hjertesygdom, i den akutte fase og senere under genoptræning. Der er mange svære følelser og bekymringer omkring de sociale relationer, om økonomien, om fremtiden som hjertepatient, om du kan beholde dit arbejde mv.

Niels Boye har god baggrund for at kunne tilbyde dig en personlig samtale og komme hele vejen rundt om problemstillingerne, være med til at skabe balance og lede dig i den rigtige retning. Niels kan også guide dig igennem forskellige regelsæt omkring tilbud og krav fra kommune og arbejdsmarked.

Niels Boye har været hjertepatient siden 2005 og har desuden en lungesygdom og begyndende gigt. Niels Boye arbejder som jobrådgiver i Københavns Kommune og er selv fleksjobber. Tidligere har han bl.a. arbejdet som stress coach i 5 år.

Regn med at en samtale tager 1 – 1,5 time og en evt. opfølgningssamtale 0,5 time.

Booking af samtale sker hos [email protected]  som formidler videre til Niels, hvis du vil gøre brug af dette fine tilbud.

Samtalerne vil blive afholdt i lokaler i Skolebiblioteket, Hvalsø skole, og du vil sammen med Niels finde et tidspunkt, som passer jer begge to.