”Store Vandredag”: Invitation til Store Vandredag – Amager naturpark – lørdag den 4. maj 2024
Skrevet tirsdag d. 16. april 2024

Denne dag vil der være adskillige aktiviteter på – og i nærheden af – Amarminoen. Lige fra den nordlige indgang ved DR byen til Konge-lundsfortet. Mere information kan ses her: https://naturparkamager.dk/aktuelt-i-naturparken/kom-til-store-vandredag-paa-amarminoen
Hjerteforeningen i København S er også inviteret til at deltage, og vi vil, som sidste år, stå ved en stand ved Naturcenter Amager, Granatvej 13. Den er i dagens anledning døbt station 4.
Det er i tidsrummet klokken 10-13:30.
Alle er velkomne til at komme forbi og få en lille snak.
På standen kan man:
- Få en rød, hjerteformet oppustet ballon
- Få kort intro til livreddende førstehjælp, og om hvordan man kan få et gratis kursus
- Få orientering om gå-fællesskaber på Amager
- Konkurrence med gevinster om hjerte-relaterede spørgsmål
- Konkurrence med gevinster – slå seksere med terning
- Få en snak om hjerteforeningens lokale aktiviteter.
Yderligere tilbydes der 2 GÅ-MED ture:
2 guidede ture på Hjertestien (kort tur: 2 km – lang tur – 3,2 km)
Startsted: Hjerteforeningen stand ved Naturcenter Amager, Granatvej 13.
Turen ender samme sted.
Naturguide Peter Neustrup vil lede turene.
Første tur klokken 10:15 til ca. klokken 11 (hvis man går lang tur)
Anden tur klokken 12:00 til ca. klokken 12:45 (hvis man går lang tur)
Den korte tur tager ca. 30 minutter.
Efter turene bydes der på kaffe/the, og man kan blive orienteret om de gå-fællesskaber der findes på Amager/ Christianshavn.
Også på Hjertestien på Amager Fælled bliver der tilbudt en tur.
Startsted: Post 1: Amarmino stenen ved indgangen til Amager Fælled (Overfor DR Byen ).
Tidspunkt: Lørdag den 4. maj klokken 10:30
Turens længde vil blive på ca. 4,5 – 5 km., og tager ca. 1,5 time.
Hjertestien vil i stor udstrækning blive fulgt, men alternative ruter kan forekomme.
Bestyrelsesmedlem Flemming Nyborg Andersen vil lede turen.