<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerteforeningen København S

Orientering om GÅ MED – og invitation til at deltage

Skrevet søndag d. 27. marts 2022

Hjerteforeningen har startet et nyt projekt “GÅ MED”.

Det går ud på af arrangere ture for personer som måske ikke kan gå ret langt eller ret hurtigt, eller bare vil nyde en lille gåtur i trygt selskab. Fælles gåture er en fantastisk måde at dele oplevelser, få frisk luft og bevæge sig.

I København S er der indtil nu uddannet 2 GÅ MED værter – og flere er på vej.

Vi bestræber os på at arrangere:

  • Gåture, som passer dig – måske går vi 1- 2 km.
  • Oplevelser på gåturen i centrum
  • En uddannet GÅ MED-vært i front
  • Et fællesskab med plads til alle.

Du er så hjertelig velkommen til at GÅ MED og finde ud af om det er noget for dig. Det er gratis at være med og medlemskab af hjerteforeningen er ikke påkrævet.

 

AMAGERFÆLLED-tur. Fredage den 22. april, 6. maj og 27. maj 2022 – kl 13.

Startsted: Indgangen (betonbroen) til Amager Fælled (lige overfor Metrostation DR-byen).

Vi går på Hjertestien. Turen ender samme sted. Varighed af gåtur ca. 1 time. Distance: ca. 2 km – afhængig af deltagerne.  Der er desværre ikke adgang til toilet på området. Vi bevæger os ind på Fælleden – kigger på omgivelserne og dyrene, nyder det spirende forår og måske smutter vi omkring Grønjordssøen.

Amager Strandpark-tur. Fredage den 29. april og 20. maj 2022 – kl 13.

Startsted: Amager Strandpark – græsarealet overfor Lidl på Øresundsvej.

Turen ender samme sted. Varighed af gåtur ca. 1 time. Vi vil gå langs vandet ad asfalterede stier til næste bro (Italiensvej) og retur til broen ud for Øresundsvej. Distance: ca. 2,2 km Der er offentligt toilet ved Kilometerbroen.  Der er altid masser af aktivitet på Amager Strandpark og meget at se på.

Vi håber, du har lyst til at være med. Ingen tilmelding – bare mød op, hvis du har lyst. Det bliver skønt at få gang i benene, nyde foråret og møde nye mennesker til en gåtur. Husk venligst noget at drikke og tøj/ sko tilpasset til vejret. Du kan kende Gå-MED-værterne på deres lyseblå rygsække.

For at komme godt i gang, vil vi de første par gange tilbyde varme/ kolde drikke og kage efter turene til deltagerne.

Kontaktperson: Margit Grome, [email protected] – telefon 4041 9476

Bernadette Johannsen, [email protected]  – telefon 2030 9913

Læs i kalenderen om de enkelte ture.

Har du selv lyst til at starte en gruppe og blive GÅ MED-vært kan du klikke her:

Gå Med – Hjerteforeningen