<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Landsuddeling 2022

Skrevet tirsdag d. 14. december 2021

MELD DIG SOM LOKAL AMBASSADØR TIL LANDSUDDELING 2022

Søndag d. 24. april 2022 afholdes Landsuddelingen igen – gør en forskel for dit lokalområde.

Rollen som Lokal Ambassadør
Du kan være med til at gøre en forskel ved at melde dig som Lokal Ambassadør.

Opgaverne bliver:

  • Hverve og fastholde grupper
    Få flere til at oprette en gruppe i dit lokalområde. Der vil være flyers og plakater til at dele ud. Derudover skal du forsøge at fastholde de grupper som opretter sig, f.eks. ved at give dem et velkomstkald.
  • Starte egen gruppe og samle ind til egen hjertestarter
    Det muligt at samle ind til lokalforeningens egen hjertestarter. Det betyder, at når tilmeldingen åbner kan du begynde at samle penge ind til en hjertestarter. Du kan søge lokale sponsorer eller fonde for at komme i mål. Det vil i år være muligt at have en roll-up med ud til arrangementer, hvor folk kan støtte lokalforeningens gruppe direkte.
  • Presse og Facebook
    Ligesom de tidligere år udarbejdes der en pressemeddelelse, hvor du blot skal udfylde felterne og sende ind til den lokale avis. En pressemedarbejder står naturligvis klar til at hjælpe, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp. Derudover udarbejdes der også en tekst som du kan lægge op på lokalforeningens Facebook-side.
  • Månedligt møde (frivilligt)
    I 2021 blev der hver måneden afholdt et online møde med forskellige fokusområder. Disse møder er frivillige, men en god måde at blive opdateret på Landsuddelingen og udveksle erfaringer med andre.
  • Uddele materiale (frivilligt)
    Efter en grundig evaluering af Landsuddelingen 2021 har flere opfordret til at Lokale Ambassadører skal have muligheden for at dele materialer ud igen. Derfor bliver det muligt at dele materialer ud i ens område, hvis man har lyst til det. Opgaven består i at finde værter til at bemande uddelingssteder, booke et uddelingssted, uddele materiale til indsamlere og registrere paphjerter.

Tilmeld dig som Lokal Ambassadør HER.

Fysiske opstartsmøder
Team Landsuddeling holder fysiske opstartsmøder, hvor koncept, hjemmeside og meget mere vil blive gennemgået. Alle møderne er kl. 17.00-19.30. Det foregår:

  • 11/1 i Aalborg
  • 12/1 i Silkeborg
  • 13/1 i Kolding
  • 18/1 i Ringsted
  • 19/1 i København

Tilmeld dig til et fysisk opstartsmøde HER.

Den lokale hjerteforening i København S hjælper gerne til med annoncering.