<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerteforeningen København S

Overdragelse af hjertestarter til H/F Sønderbro, lørdag den 31. okt 2020

Skrevet søndag d. 1. november 2020

H/F Sønderbro – overdragelse af hjertestarter.

I anledning af haveforeningen havde dannet en indsamlingsgruppe og gået sig til en hjertestater ved Hjerteforeningens landsuddeling, fik Hjerteforeningen i København S lov til at komme med til den officielle overdragelse. Hjertestarteren var allerede hængt fint op udenfor ved købmanden. Det er en stor haveforening med 280 huse, så i sommersæsonen er der ganske mange mennesker der – og der er ret langt til den nærmeste hjertestarter.

Hele bestyrelsen i denne lokale hjerteforening ville gerne møde op, men på grund af forsamlingsforbuddet besluttede vi at kun tre, skulle deltage. Det var Hanne Nielsen, Flemming Andersen og undertegnet.

Vejret var heldigvis meget mildt – og lidt diset – men vi kunne sagtens være udenfor, hvilket vi naturligvis satte stor pris på, da vi så ikke behøvede at være indenfor samt at bære mundbind.

Lisbeth (gruppestarteren) havde samlet en lille flot af implicerede personer i nærheden af hjertestarteren, og Margit holdt en tale (se nedenstående) for at takke alle dem, der gjorde opsætning af hjertestarteren mulig.

Talen faldt en faldt i god jord, og ligeså da gruppestarteren holdt en lille tale, hvor hun varmt takkede de personer, der havde hjulpet i perioden op til indsamlingen og på selve dagen. Det havde været et sejt forløb, og det var en stor fordel og nødvendigt at man kunne hente hjælp og støtte undervejs.

 

 

 

Vi medbragte en lille kurv med blomster, relevante brochurer (vores ture på hjertestien, fodbold for hjertet, oplysning om den lokale hjerteforening samt div. oplysende materiale fra Hjerteforeningen) og lidt armbånd. De blev overrakt Lisbeth, og hun sørgede straks for at de blev fordelt mellem de fremmødte. Der var stor interesse for såvel de udleverede brochurer samt – især – for armbåndene.

             

Herefter bød haveforeningen på en kold vand eller øl, så vi lige kunne skåle og sige tillykke med hjertestarteren.

Efterfølgende snakkede vi med nogle af de fremmødte, og de var selvfølgelig både glade og stolte over, at de var kommet i mål med indsamlingen.

De fortalte, at på selve indsamlingsdagen havde der været dannet et ”kommandocenter” i en af bygningerne, hvor bla. den digitale indsamling blev overvåget, og de, der havde behov for det, kunne få hjælp til at donere penge digitalt. Der kom virkelig mange penge ind fra de lokale i haveforeningen, også på grund af dette tiltag.

Indsamlerne, der havde været rundt for fysisk at samle ind fortalte, at de blev vældigt godt modtaget og at ca. halvdelen af dem, de spurgte, donerede et beløb.

Vi blev takket mange gange for fremmødet – og vi noterede os med stor glæde at der blev sagt, at haveforeningen også havde lyst til at deltage i indsamlingen til næste år.

Ud over vores lille gruppe, var der også små grupper der nød det gode vejr og hyggede sig udenfor købmanden. Det var nemlig den sidste dag, der var åben i haveforeningen, så der skulle sørges for div. ting for at få gjort husene vinterklare.

Ingen tvivl om at der er meget engagerede personer i haveforeningen, og man kunne mærke at der var et godt miljø og stort sammenhold.

Alt i alt en dejlig eftermiddag. Og vi siger tusind tak fordi vi måtte være med til at markere denne glædelige begivenhed.

 

Talen ved Formand i Hjerteforeningen København s :

Overdragelse af Hjertestarter til H/F Sønderbro– lørdag den 31. okt. 2020 kl 14

Allerførst vil vi sige tusind tak fordi vi måtte komme med til denne officielle overdragelse af jeres velfortjente hjertestarter. Det er sådan en dejlig begivenhed, som vi meget gerne deltager i.

Hele bestyrelsen fra Hjerteforeningen i Kbh. S ville gerne stille op til denne begivenhed, men pga. forsamlingsforbuddet kommer vi kun 3 – Det er Hanne Nielsen, Flemming Andersen og jeg, Margit Grome.

Der er behov for mange nye hjertestartere i Danmark. Hvert år bliver 5.400 mennesker ramt af et hjertestop uden for hospital. Det er 15 om dagen. Men når lynet slår ned, og hjertet stopper, kan det være hjertestarteren, der betyder forskellen på liv og død – og på hvilket liv, man får. Erfaringen viser, at hjertestartere skal være placeret tæt på det sted, hvor hjertestoppet sker, for at hjertestarteren bliver hentet, bliver brugt og har effekt.

Derfor har Hjerteforeningen skabt det koncept, der har til formål at få sat så mange hjertestartere op som muligt. Takket været mange flittige indsamlere her i 2020 er det – på trods af Corona mv- alligevel blevet muligt at sætte 100 nye hjertestartere op i Danmark. Og takket været jeres indsats har I nu også en her haveforeningen.

Så jeg vil starte med at takke gruppestarter Elisabeth Bus (kaldet Lisbeth) for hendes store indsats til at få denne indsamlings-gruppe etableret. Jeg forstår, det har været et sejt træk, og vi har stor respekt for din vedholdenhed og tålmodighed.

Gruppen bestod af 17 ”fysiske” indsamlere og så havde de to digitale indsamlere. Der blev totalt indsamlet 16.439,5 kr. Lisbeth vil gerne fremhæve, at en del gruppen – faktisk 5 af de 17 – har været helt klar og parate allerede i foråret, og de har holdt ved og været besluttet på at det skulle lykkedes.

Lisbeth har bedt mig omtale en person, som har været en særlig støtte for hende i hele processen, og den startede for mere end to sæsoner siden. Dengang indså man, at der var behov for hjertestarter her i H/F Sønderbro. Personen er Bente Faurby, som også er Lisbeths samarbejdspartner i Sønderbro avis, nyhedsbrev, og koordinerings gruppen. Sammen har de bare holdt ved. Og Lisbeth udtaler: ”Og det er netop fordi vi støtter ideen om fællesskab – vi gør en indsats – hjælper andre – og dermed også os selv i Sønderbro. Det er grunden til at vi ville være med i Hjerteforeningens landsindsamling.”

Den anden, som Lisbeth gerne vil fremhæve, er Søren Olsen, som har været en kæmpehjælp med at få alle i mål i gruppen og som påtog sig at oprette ekstra rute, for at alle, der ville donere her i sønderbro også kom med. Med hans positive væremåde, smil og højt humør fik han indsamlingen til at blive en festdag her i Sønderbro.

Så fra os i Hjerteforeningen skal der også lyde en stor og varm tak til alle. Både dem, der gik rundt, dem der samlede ind via de sociale medier og sidst – men ikke mindst- dem der tog initiativ til at samle gruppen og få det hele organiserer.

Vi håber ikke at hjertestarteren skal benyttes ret meget, men det er godt og trygt at vide, at den er der, når det gælder. Det kan redde liv.

Jeg skal lige nævne, at der finder noget der hedder hjertereddere. Og det er frivillige, det – efter et kursus – er villige til at blive tilkaldt ved mistanke om hjertestop, og komme drønende med den nærmeste hjertestarter, når der er brug for det. Så også derfor er det vigtigt, at hjertestartere bliver registrerede.

Det er således, at når en hjertestarter har været i brug, vil den altid følge med den tilskadekomne på hospitalet – og den vil senere blive bragt tilbage i rengjort stand og med nye batterier. Så hvis jeres hjertestarter er væk, kan det være at den befinder sig på et hospital.

Det var ordene – og på vegne af Hjerteforeningen overdrager jeg hermed officielt Hjertestarteren til jer – ønsker jer hjertelig tillykke – og siger ”rigtig godt gået” af jer allesammen. ”

Varme hilsener Margit Grome, Formand, Hjerteforeningen København S.