<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerteforeningen København S

Årsmøde i hjertemotion – 14. og 15. oktober 2016

Skrevet tirsdag d. 25. oktober 2016

Fra hjerteforeningen i København S deltog Flemming, Hanne og Margit.

Arrangementet foregik på kursuscenter Severin i Middelfart (for i øvrigt dejligt sted). Der var omkring 68 deltagere fra hele Danmark.

Det var 2 gode dage med masser af inspiration: Foredrag, workshops, udveksling af erfaringer mv  Selv fredag aften (efter aftensmad) var der motion. Det var fælles folkedans ledet af en professionel. Og jeg skal da liiiige love for at man kunne få varmen og pulsen op. Rigtigt sjovt.

Formålet med dagene var bla.at orientere om –  og varme op til –  et af Hjerteforeningens nye motionsprojekter: ”Motion for livet” (også kaldet Grøn Puls). Dette går ud på, at man vil forsøge at få flere til at benytte Hjertestierne – ikke kun til at løbe/gå på – men også til aktivt at lave øvelser ude i de fri. Lørdag formiddag trænede vi motion (gymnastik) udenfor. Dette foregik på græsplænen under Lillebæltsbroen. Et meget specielt sted, men sjovt at være der lige under den kraftige trafik (som vi heldigvis ikke kunne høre). Vi trænede ved 6 ”stationer” hvor der hvert sted blev udleveret plancher med beskrivelse af de øvelser, der skulle udføres. Og på skift var vi instruktører.

Rundt om i landet er opsat mange fancy træningsstationer bla. ved hjertestierne, men desværre har man indtryk af, at de ikke bliver benyttet ret meget. Erfaringen viser, at det lykkes bedst, når der er en instruktør til stede.

Det er et interessant emne, og det bliver spændende at følge det fremover. Hjerteforeningen vil stå for tilbud om undervisning for dem, der vil melde sig som ”motionsguider”. Så til næste år, forventer vi at de første hold vil komme i gang.

Mvh Margit Grome (formand Hjerteforeningen København S ).