Går sig til sundhed i nyt årti
Skrevet fredag d. 10. januar 2020
Hvad kan være bedre end at tage hul på et nyt årti ved at gå sig til sundhed? På den første dag i 2020 havde Hjerteforeningen Ikast-Brande arrangeret nytårmarcher på hjertestierne i Bording og Brande. Godt et halvt hundrede mennesker tog imod invitationen. Deltagerantallet var ligeligt fordelt i de to byer. Vejret var godt og humøret var højt. Selv om alle ikke går lige hurtigt, bliver der altid på nytårmarcherne plads til en god snak mellem deltagerne. Det sociale samvær er i høj grad med til at forøge velværen. Undervej fik deltagerne serveret gratis forfriskninger i form af frugter og vand af hjerteforeningens frivillige. Hjertestierne i de to byer er meget forskellige – i Bording går det gennem vild natur i ujævn terræn og i Brande er der tale om jævne og smukke naturstier rundt om byen. Billedet her stammer fra starten bag parkeringspladsen i Aagade i Brande.