Hjerteforeningen søger instruktør til Hjertemotion i Solrød
Skrevet onsdag d. 15. juni 2022
Hjerteforeningen søger instruktør til Hjertemotion i Solrød
Hjerteforeningen Greve/Solrød søger en instruktør til Hjerteforeningens hjertemotionshold i Solrød Idrætscenter.
Der findes Hjertemotions hold rundt i hele landet i samarbejde med Hjerteforeningens lokalforeninger.
Deltagerne på hjerteholdene vil primært være hjerte-kar-patienter, der har behov for fortsat træning efter afsluttet behandling på hospital og i kommunalt regi.
Træning med et Hjertemotionshold:
Stillingen består i at varetage hjertetræning i samarbejde med Hjerteforeningens lokalforening. Vi har ét hold i Solrød som foregår onsdage fra 16.00-17.30 (én times træning og en halv times socialt samvær på holdet efterfølgende).
Træningen foregår:
Tingsryds Alle 27, 2680 Solrød Strand.
Arbejdsopgaver:
- Gennemføre og varetage hjertetræning og rådgivning i forbindelse med træning
- Samarbejde med Hjerteforeningens lokalforening og den frivillige tovholder tilknyttet holdet.
Kvalifikationer:
- Vi forventer at ansøger er uddannet fysioterapeut eller har tilsvarende kompetencer.
- Har en stor erfaring med træning af hjertepatienter eller andre patientgrupper, hvor der skal tages udvidet hensyn til deltagerne.
- Har lyst til, og motiveres af, at undervise, rådgive og motivere andre til fysisk aktivitet.
- Har solid viden om træningsfysiologi.
- Har erfaring med træningsprincipper inden for kredsløbstræning og muskel-/styrketræning.
Personlige kompetencer:
Vi søger en instruktør som er initiativrig og kreativ inden for holdtræning, udadvendt og god til at samarbejde.
Vi tilbyder:
- Hjerteforeningen afholder årligt to online fyraftensmøder med faglidt indhold, for nye instruktører i Hjertemotion. Der ydes ikke honorar for deltagelse.
- Hjerteforeningen afholder en årlig temadag med sparring og faglig inspiration til holdtræning, for instruktører i Hjertemotion. Der ydes ikke honorar for deltagelse, men transporten dækkes.
- Hjerteforeningen udbyder gratis 30 minutters hjerteredderkurser.
- Faglig sparring med hjertefysioterapeuter og hjertesygeplejersker via Hjertelinjen 70250000.
- Freelance-honorar – 400 kr. pr. time, der udbetales som B-indkomst. Hvis ikke du har eget CVR-nummer dækkes du af Hjerteforeningens erhvervsansvarsforsikring. Der ydes ikke feriepenge, kørsel og pensionstillæg.
Ved interesse kan du kontakte:
Hjertemotionsmailen: [email protected]