Pacemaker/ICD/CRT, atrieflimren og hjertesvigt
Skrevet tirsdag d. 22. november 2022
Hjerteforeningen Frederikssund afholder
HJERTECAFÉ
Onsdag den 30. november 2022 kl. 14 -16.30
i Elværket, Ved Kirken 6 i Frederikssund
Pacemaker/ICD/CRT, atrieflimren og hjertesvigt
Foredraget holdes af Rune Boas, læge og PhD indenfor hjertemedicin.
Foredraget er inddelt i tre underemner indenfor hjertemedicin.
Først hører vi om de tre typer pacemakere, herunder hvorfor man får dem, hvordan de virker samt de begrænsninger, der kan være i livet med en pacemaker.
Herefter fokuseres der på forkammerflimren, også kaldet atrieflimmer. Også her hører vi om, hvad det egentlig er for en sygdom, hvordan den behandles, og hvad livet med hjerteflimren indebærer.
Til sidst hører vi om hjertesvigt, en alvorlig diagnose, men heldigvis med en god prognose hvis den behandles – igen med fokus på hvad sygdommen egentlig er.
Undervejs er der rig mulighed for at stille spørgsmål til emnerne, ligesom man får mulighed for at høre om livet som hjertepatient
Der er repræsentanter fra Hjerteforeningen Frederikssund til stede.
Hjerteforeningen serverer kaffe/the og frugt. Der er gratis adgang til Hjertecafeen.
Husk også vores vandreture i Frederikssund og omegn hver torsdag med start kl. 10.15 lige indenfor Hovedindgangen til Sillebroen Shopping.