<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerteforeningen Fredensborg

Landsuddeling – Hjertestartere 2020 – Vi mangler indsamlere

Skrevet torsdag d. 13. august 2020

Vi har brug for din hjælp, så vi kan sikre flere hjertestartere i vores lokalområde og i hele Danmark!
På grund af corona er der ikke så mange indsamlere til dette års Landsuddelingen, og derfor er det svært at få fyldt alle grupperne op. Nogle af grupperne mangler måske kun 2-3 deltagere for at få en hjertestarter.

Indsamlingen er kontantfri, hvilket gør det nemt at holde den anbefalede afstand til andre. Du kan desuden oprette en digital rute, hvor du samler ind online. Dette gør Landsuddelingen coronasikker.

Har gruppen 15 ruter, så får de en hjertestarter opsat udendørs. For at sikre, at den altid er funktionsdygtig, kan en tidligere gruppe, gå fire ruter og få et års ServicePlus-aftale, hvor der er en overvågningsenhed, som holder øje med hjertestarteren 24 timer i døgnet.

Du, eller nogen du kender, kan nemt hjælpe – der er to muligheder:

  1. Gå en indsamlingsrute for en gruppe i vores lokalområde søndag den 30. august til Hjerteforeningens Landsuddeling – du vælger helt selv, hvor du ønsker at gå. En rute tager 2-3 timer.
  2. Opret en digital rute, hvor du samler ind online. Her får du et link som du kan dele med familie og venner. Samler du minimum 1000 kr. ind senest den 30. august 2020, så tæller det med som en rute hos den gruppe, du har valgt. Du kan læse mere her: https://landsuddeling.dk/digitaleruter/

I vores område samler følgende grupper ind til en hjertestarter:

  1. Hejrevangen afdeling 5 & 6
    Placering: Boserupvej 267B, 3050 Humlebæk
    Klik her, for at samle ind til hjertestarteren: https://deltag.landsuddeling.dk/hjertestarter.aspx?hjertestarterid=1982
  2. Behandlingshjemmet Skovgården
    Placering: Boserupvej 601, Humlebæk
    Klik her, for at samle ind til hjertestarteren: https://deltag.landsuddeling.dk/hjertestarter.aspx?hjertestarterid=2108
  3. Ravnsbjerggårdsvej Delområde IV                                                                                                                                                                        Placering: Ravnsbjerggårdsvej (IV) Fredensborg                                                                                                                                                        Klik her, for at samle ind til hjertestarteren: https://deltag.landsuddeling.dk/hjertestarter.aspx?hjertestarterid=2108

Følgende grupper fik en hjertestarter sidste år, og går sig i år til en ServicePlus-aftale:

  1. Hvedevænget
    Placering: Hvedevænget 2980 Kokkedal
    Klik her, for at samle ind til ServicePlus-aftale: https://deltag.landsuddeling.dk/hjertestarter.aspx?hjertestarterid=1974
  2. Serviceaftale på Nødebo syd hjertestarter
    Placering: Nødebovej 7,3480 Fredensborg
    Klik her, for at samle ind til ServicePlus-aftale: https://deltag.landsuddeling.dk/hjertestarter.aspx?hjertestarterid=1973

 

 

Vi håber, at du har lyst til at være med til at sikre flere tilgængelige og funktionsdygtige hjertestartere i vores lokalområde.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Landsuddelingen på [email protected] eller på 33 66 99 99.

Eller kontakt lokal ambassadør for Landsuddelingen: Preben Romme på [email protected] eller telefon 24241663

Hjertelig hilsen

Hjerteforeningen Fredensborg