Nyheds information august 2020
Skrevet søndag d. 2. august 2020
Nu går sommeren på held, og efter flere måneders nedlukning er Danmark nu ved at åbne mere op, men stadig med begrænsninger, som holden afstand, god håndhygiejne og hensyntagen til andre medborgere.
Hjerteforeningen Fredensborg glæder sig over at kunne informere om hvilke aktiviteter, vi begynder at åbne op.
Indsamling / Landsuddeling af hjertestartere:
Søndag den 30. august 2020 er der indsamling/landsuddeling til hjertestartere. Det vil være dejligt at mange så mange som muligt deltager. Man kan deltage som fri indsamler eller tilmelde sig en gruppe. Tilmelding sker på www.landsuddeling.dk. Er der yderligere spørgsmål kontakt gerne [email protected].
Ugentlige gåture – hver torsdag:
Den ugentlige gåtur er startet igen. Hver torsdag går man en tur i Fredensborg Slotspark på ca. 5 km. Start kl.: 10:00 ved parkeringspladsen foran Fredensborg Slot Turen giver også socialt samvær. Se også Fredensborg Hjerteforenings hjemmeside https://lokal.hjerteforeningen.dk/fredensborg
Hjertemotion:
Hjertemotion for andet halvår 2020 er planlagt til start efter 1. september 2020. Den endelige dato meddeles senere.
Golf tilbud:
Hjerteforeningen Fredensborg har modtaget tilbud om introduktion til Golf fra 2 af de lokale Golfklubber, og vi formidler herved disse tilbud. Har man interesse er det måske en oplagt lejlighed til en introduktion.
Fredensborg Golf Club
Fredensborg Golf Club inviterer til introduktion søndag den 16. august 2020 kl. 15:00, se yderligere information i vedhæftede dokument. Vi håber det har interesse, tilmelding se venligst i vedhæftede fil fra Fredensborg Golf Club, senest 23-08-2020. Se nedestående.
Nivå Golf Klub
Nivå Golf Klub inviterer til introduktion lørdag den 22. august 2020. Se yderligere i vedhæftede dokument. Bemærk venligst at datoer anført i dokument ikke passer, den aktuelle dato er 22-08-2020. Tilmelding se venligst i vedhæftede fil fra Nivå, vi foreslår at tilmelding sker på [email protected] Se nedestående.
Vi vil gøre opmærksom på at alle aktiviteter i Fredensborg Hjerteforening sker i henhold til de til enhver tid gældende retningslinjer om hygiejne, afstand og antal der er meddelt fra Hjerteforeningen.
Er der yderligere spørgsmål kontakt på mail: [email protected] eller Grethe Romme, telefon 24246836
Med hjertelig hilsen
Fredensborg Hjerteforening
Fredensborg Golf Club
Indbydelse til intro-dag i Fredensborg Golf Club
Medlemmer af Diabetes- og Hjerteforeningen i Nordsjælland inviteres hermed til at deltage i en spændende Intro-dag på Fredensborg Golf Clubs naturskønne område.
Har du lyst til at høre mere om golfsportens muligheder for dig, så tag et par gode sko på og kom til
Fredensborg Golf Club , Skovsvinget 25, 3480 Fredensborg.
Søndag den 16. august kl 15.00
Program
- Der servers kaffe, the og ostemad.
- Orientering om de muligheder golfsporten giver både socialt og sportsligt.
- Besøg på puttinggreen.
- En gå-tur til driving range med instruktion og træning.
- En gå-tur på hul 10 , hul 18 og indspil.
- Afslutning i klubhuset. Der serveres en let fiskeret.
- På gensyn. Mødet ventes afsluttet kl. ca. 18.45
Tilmelding kan ske på mail: [email protected] eller på telefon 4847 5659, senest d. 13. august 2020.
Der kan maksimum deltage 25 personer, så hurtig tilmelding anbefales. Deltagelse bliver prioriteret efter først til mølle.
Vi glæder os til at se dig.
Fredensborg Golf Club
Hans Boye Clausen
Nivå Golf Klub
Prøv Golf i Nivå Golf Klub
I
Nivå Golf Klub vil vi gerne hjælpe flere med at få lige så stor glæde af at spille golf, som
os, der har spillet længe. Specielt for ældre er golfen en underholdende og social måde at
få god motion på. Vi har en seniorklub i Nivå Golf som vi kalder ”Old Tigers”. Herrerne skal være
60+ og damerne 55+, vi er ca. 165 medlemmer og spiller mindst 2 gange om ugen.
Måske har I hørt, at det tager en hel dag at spille en runde. Sådan er det ikke hos os i Nivå Golf.
Vi har en bane, der kan spilles på en times tid, en anden bane kan spilles på under 2 timer og
så har vi naturligvis vores store flotte 18 hullers bane, hvor en runde tager mellem 3 og 4 timer.
Måske har du aldrig haft en golfkølle i hånden? – måske har du deltaget i et firma arrangement
med golf? – måske har du fået lyst til at spille med venner eller familiemedlemmer, som allerede spiller golf?
Uanset dine forudsætninger og motiver, er du meget velkommen til at deltage i vores ”2-timers Golf”.
Du melder dig til 4 gange 2 timer. 1. gang er der træning med vores golfpro, Robin
Lundskær. Her får du en instruktion i, hvordan man bruger forskellige golfkøller – og du får lidt
at vide om, hvordan man begår sig på en golfbane. Vi slutter med en øl, et glas vin eller en kop
kaffe i vores restaurant sammen med et af vore medlemmer.
2. og 3. gang er der en kort snak med træneren, inden du spiller en runde på vores Par-3 bane
sammen med et af vore medlemmer. Vi slutter begge gange med en forfriskning i restauranten.
4. gang spiller du igen en runde på Par-3 banen, og vi slutter med en burger eller dagens ret i
restauranten og en snak om golfen.
Prisen for hele arrangementet er 350 kr.
Og du kan låne alt nødvendigt udstyr
Du kan finde tiderne for spillet nedenfor. Hurtig
tilmelding er nødvendig. Der er 12 pladser på det første hold.
Nivå Golf Klub tilbyder Ældre Sagen
”4 x 2 timers Golf”
Nivå Golf Klub • Løvbjerggårdsvej 1 • 2980 Kokkedal • www.nivaagolf.dk
Tider: Onsdag 24. juni kl. 15 – 17, torsdag 2. juli kl. 16 – 18, tirsdag 7. juli kl. 14 – 16.00 og
onsdag den 15. juli kl. 16-18.30
Tilmelding: [email protected] eller via Ældresagens hjemmeside (Bookingsystem)