<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerteforeningen Faaborg-Midtfyn

… kan tro flytte bjerge?

Skrevet tirsdag d. 23. maj 2023



Det var en meget interessant og humoristisk aften med Peder Olesgaard, også kaldet plovfurelægen, som i starten på foredraget gav os et indblik i sit alsidige liv lige fra opvæksten i Stauning, vejen til lægeuddannelsen, de mange forsker- og formandsposter, kødkvæget på gården Birkedal, diplomet i hypnoterapi, sit elskede Grønland, alt sammen krydret med sjove indslag og ’’episoder’’, samt overrumplende vittigheder, men bag humoren lå en dybsindighed, hvor vi glidende blev ført over i aftenens emne: kan tro flytte bjerge, ved først forskellige indslag, så som Worte wie Medicin, Kansas Studiet, eksempler på nocebo- og placeboefekten, effekten af hypnoterapien, samt det faktum at mange fysiske lidelser ofte er knyttet sammen med det mentale, og at man ved øvelser og tankegange kan lindre eller helt fjerne disse lidelser.
En ting som Peder fremhævede var, at godt nok kommer han med ’opskriften’, men det er en selv der gør arbejde for at få det bedre, og noget jeg især tog med mig var, at tænke og fokusere på en god oplevelse jeg har haft, hvis noget skulle gå mig imod.

Stor tak til Peder for en skøn aften, i en fantastisk stemning, hvor vi kom hele følelsesregisteret igennem med grin, gråd og indbyrdes snak.

Også tak til Ellen for arrangementet, og til Anni for Plysbjørns småkager, opskriften kommer se her:

Plysbjørns småkager 18 store:

100 g. blødt smør
100 g. sukker
50 g. farin
1 æg
50 g. havregryn
1 tsk. natron
1 spsk. vaniljesukker
100 g. mel
100 g. grofthakket chokolade
50 g. grofthakkede hasselnødder

Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 175 grader.

Pisk smør, sukker, farin og vaniljesukker godt sammen. Tilsæt ægget og pisk igen.
Bland havregryn med natron og rør det i dejen.
Rør melet i sammen med chokolade og hasselnødder.

Gør to bageplader klar med bagepapir. Sæt dejen på pladen med en stor spiseskefuld pr. kage, 9 styks på hver plade med god afstand imellem, da kagerne flyder ud ved bagning.

Vi bagte 1 plade ad gangen i ca. 10-12 minutter. På den måde synes jeg det er nemmere at få kagerne bagt ens.
Kilde: ’’Evas Køkken’’