<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerteforeningen Faaborg-Midtfyn

Historisk rundtur i Faaborgs smukke gader og stræder, søndag d. 19. juni 2016, kl. 20:00

Skrevet fredag d. 10. juni 2016

Lad os sammen tage en runde i Faaborgs gader.

Bevæbnet med morgenstjerne, lampe og i ærbødig uniform vil vægter Steen Bo Verner lede os rundt i Faaborgs smukke gader, og fortælle spændende historier fra gammel tid – både de hyggelige og uhyggelige, og om de folk der gennem tiderne har befolket Faaborg, samt beretninger om huse, gårde og palæer der passeres langs ruten.

Steen har tillige en dejlig sangstemme og giver måske en sang, vi prøver at lokke ham.

Når turen er slut, kan de der har lyst, mødes ved et af byens udskænkningssteder og nyde et glas for egen regning.

Der er ingen tilmelding og det koster heller ingenting.

Arrangementet er som altid åbent for enhver der har lyst, man behøver ikke at være medlem af Hjerteforeningen.

Mødested: Ved Ymerbrønden, Torvet, 5600 Faaborg

Tidspunkt: Søndag d. 19. juni 2016, kl. 20:00