Nytårsmarch 2025 i Allerød
Skrevet fredag d. 3. januar 2025
Onsdag den 1. januar 2025 samledes vi en gruppe ved Allerød Bibliotek for at gå nytårsmarchen.
Selvom vejret plejer at være bedre end nu, hvor det var lidt regnvejr, var vi dog 24 mennesker og 4 hunde ude at gå turen.

Efter den friske tur i skoven samledes vi igen ved startstedet, hvor Grete bød på varm blåbærsaft, så vi kunne få varmen igen, og en hyggelig sludder med de andre deltagere.
Vi ønskede til sidst hinanden et godt nytår og vi fik på trods af vejret en hyggelig start på 2025.